HILSNER fra græske hunde

 
Siden er opdateret den 8. marts 2017

Nedenfor kan du se nogle af de dejlige hilsner vi har modtaget fra familier, der har valgt at adoptere en græsk hund. Tusind tak til alle der har taget sig tid til at sende os en hilsen. Det er DEJLIGT at se hvor mange glade og heldige hunde - og hundejere - der er rundt omkring i Danmark :) På en trist dag, er det denne side man skal besøge, for at huske at det hele nytter noget....

Vi hentede vores hund, Oscar i lufthaven en søndag.Det meste af vejen hjem sov han (3,5 time), vi havde et lille ophold på Fyn, hvor han lige var ude og tisse. Da vi kom hjem, blev vi som altid, modtaget af vores hund (Berta) som tog fint imod det lille nye familie medlem.De første par dag, gik godt imellem dem. Oscar spiste meget de 2-3 dage, han var jo ikke vant til at der var så meget mad, så vi gik over til kun at give ham lidt ad gangen.

Første nat havde han lidt svært ved at finde ro, men han faldt da i søvn, men begyndte at trippe rundt kl. 3. Vi var ikke hurtige nok til at komme op, så han nåede at tisse en lille tår, inden han kom ud.

Vi havde en aftale mandag aften, med en træner og nogle andre på den lokale hundeskole (der hvor vi træner med Berta), så han kunne møde nye hunde - ingen problemer, han kom også fint, når vi kaldte på ham. Efter 1½ time var han træt. Han søgte hen til os, så vi lukkede ham ind i bilen. Der var 2 trænere, og de mente han bare klarede det så godt, men han har meget at lære, især det at gå i snor.

Anden nat, næsten det samme, men her nåede jeg op og fik ham ud. Berta satte ham på plads, de første par dage, især når han ville tage hendes legetøj. Der ligger 3 tøjdyr, men de vil absolut have det samme - det har ikke ændret sig ret meget, her efter en uge.
Oscar er blevet mere fræk, på en uge og er begyndt at ”jage” Berta, så meget at vi må stoppe ham/dem.

Vi har været til hundetræning 1 gang - han skal mest af alt lære at gå i snor, komme når vi kalder på ham, og selvfølgelige at være social.
Slut for denne gang.

mvh
Susanne og Michael

 

Hej Pia.

Her en lille hilsen fra os på Amager.

Nu er det over 5 uger siden at Mirka flyttede ind og trods det må være en kæmpe forskel fra, hvad hun var vant til, så synes hun at trives godt med at have fået et hjem ! Hun har taget os og hele den øvrige familien med storm ! Tyvstjålet alles hjerter med sit gode milde sind og sin utrolige evne til at tilpasse sig et helt anderledes liv !!

I den robuste bulldog, Maggie har hun fået en søster, som også gerne kaster sig ud i vild leg, i lille Frede har hun fået en gammel sur onkel, som enhver skal have respekt for og i gamle Diva, har Mirka-pigen fået en moderlig skikkelse, som er rar at putte med......Katte, Pixi som selv har levet et liv, som lille killing på gaden i Grækenland, har åbenbart helt glemt, hvor svært det er at omstille sig, for hun synes endnu ikke helt om at det store, lalleglade skrummel nu bor i hendes hus og tilmed synes helt upåvirket af de mange "dumflade kindheste" der ellers virker godt på de andre hunde !! Når Mirka skal ud og løbe al krudt ud af kroppen, er det ofte i selskab med min datters stor hund, Goboo og han kan godt nok løbe stærkt !! -��

Med tak for Mirka og med kærlig hilsen og tanker til jer, som er der for gadens hunde og katte.

Berit

 

Tusinde tak fordi i hjalp mig med at få fantastiske Gilda.

Gilda flyttede ind hos min gamle hund Catus og jeg i midten af marts 2016 - i starten var alting meget farligt, men det er stille og roligt blevet bedre og bedre. Catus har lært meget godt fra sig. Gilda er den mest kærlige og sjove hund, fyldt med lyde og 'snakken'. Hun elsker at lege, løbe og i det hele taget at være med på farten.

I september sagde vi farvel til Catus (13 år gammel), der gik et par uger så var Gilda glad igen. Så mange tak herfra, jeg ville ikke være hende foruden.


Rigtig glædelig jul fra Gilda og Nina

 

Hilsen fra Bubbles - nu Ella :)

Den første dag var ALT farligt. Alle lyde og store ting.
Men allerede næste dag gik det bedre. Ella vågnede kl. 05, ny dag startet, fuglene synger og hun var meget vågen. Så jeg stod op og gik i haven med hende. Hun tissede, fik meget ros og en frikadelle. Fin aftale, Ella forstod hurtigt princippet i den aftale.

Vi legede et par timer, og så skulle hun " i opladeren". Om formiddagen syntes hendes mennesker, at vi alle tre skulle gå tur. Øv! Det var absolut bedst i de trygge rammer i haven.

Det er utroligt så hurtigt, Ella knyttede sig til os. Hun er en utrolig kærlig, hengiven og umådelig sød hund. Hun er også stadig lidt sky og forsigtig. Det skal ikke så meget til at forskrække hende. Men hun husker alle dem, hun har mødt. Og det gælder både mennesker og andre hunde. De første gange hun mødte noget "farligt" tissede hun af skræk. Det er hun kommet over nu, men hun går stadig forsigtigt til nyt.
Det er nu to uger, siden hun flyttede ind. Hun er blevet glad for at gå tur, og hun er renlig. Hun kommer, når vi kalder.

Så tak for den lille skønne hund, I har givet chancen for et nyt liv her hos os. Hun er meget elsket.

Mange hilsner
Birger og Alice
Og et lille vov fra Ella

 

Kære Mona, Benedikte og alle sammen hos Græske hunde.

Jeg skal hilse fra min mor og menneske bror og sige, at de er meget glade for mig.
Jeg er faldet godt til, det er en dejlig familie jeg har adopteret. Jeg sørger for at holde dem i gang med alle mine hvalpe-streger, Elliott deler sit legetøj med mig, men jeg må ikke låne hans sko.

Jeg har fået min egen kolonihave sammen med min Elliott bror, der hygger jeg mig med at stjæle havehandsker og redskaber, lege og hjælpe med at grave i bedene...og spise dejlige madpakker.

Mor siger også at jeg er blevet dygtig til at gå tur, jeg er heller ikke så bange mere, for der bliver passet godt på mig hvis den store verden virker for farlig. Jeg lystrer mit navn og kan sitte helt af mig selv nu.

Jeg har fået mange nye menneske venner og vi hilser også på alle hundene i nabolaget, men kun hvis jeg selv vil.

Tak for hjælpen med at finde en familie til mig.

Knus fra Coco (Bezeula)

 

Fonzy, der nu lyder det stolte navn Zorba, er lige præcis den hund, vi drømte om. Han følger os rundt uden snor på stranden og kommer glad susende, når man kalder på ham.

Han har stor energi og livsglæde og et fantastisk venligt væsen. Han er bange for mænd, der er +70, så dem går han en stor bue udenom. Han er kun blevet sat på plads en enkelt gang af vores hund Charlie, og siden har han pænt indordnet sig og kommer ikke løbende, når det er Charlies tur til at blive klappet. Charlie er livet gevaldigt op af at have fået en følgesvend, så han nu ikke længere er sløv og ked af det.

De spiser pænt ved siden af hinanden, Zorba har hurtigt lært kommandoen sit, er glad for sin frisbee og elsker at følge os overalt i huset.

Han er meget tillidsfuld og kær, og vi er alle faldet fuldstændig for hans charme. Han sover godt om natten og kan være alene hjemme sammen med Charlie helt uden problemer. Han elsker at ligge på ryggen og blive kløet på maven, og det tager vi som en stor tillidserklæring. Han er på få dage faldet meget ned og virker til at være tilfreds med sin nye tilværelse.

Han er simpelthen et brag af en familiehund, og vi kan kun anbefale andre at få en "græker" i huset.

 
 

Hej Freddy

Hermed lidt billeder af vores skønne langbenede græker Nellie (tidl. Nappa) på 5 måneder. Hun har kun været ved os i 12 dage, men er allerede faldet helt til og stortrives, på den helt rigtige hvalpe måde (tager sko, små napser og alle de andre små nykker hvalpe skal trænes af med :)). Hun er en meget modig og nysgerrig hvalp, der elsker at gå ture sammen mednstorebroderen Miro på 9 år der også er en græker :)

Hun går rigtig fint, men skal lære ikke at bide i snoren, det skal nok komme (Miro hjælper meget til med at opdrage på hende (på den gode måde).

Nellie har fundet ud af, at pivedyr er det bedste i verden(ud over mad) og render gerne rundt med det i munden meget af tiden :) Nellie er en pige
med masser af krudt i, hos hende er det enten leg eller sove (meget dybt, hun snorker;)).

Vi er utrolig glade for hende og takker jer mange gange for at hjælpe de skønne hunde.

 

En hilsen fra vores skønne Gizmo med de øjne fyldt af kærlighed, som vi havde fornøjelse af at hente i lufthavnen d. 25/6.

Han er en skøn spirevip fyldt med krudt i bagdelen. Han er fyldt med glæde, kærlighed og nysgerrighed på livet.

Han er faldet perfekt til i vores lille familie, og nyder sine nye hundesøskende:)

Vi er så imponeret over hvor hurtig han er til at lære ting- allerede den første dag ventede han pænt sammen med kvik & bertha

Vi sender en masse hundeknus til jer alle og især June. Tusind tak for vores skønne skønne dreng<3

Mange hilsner
Gizmo, Camilla & Carsten

 

Græske hunde (June, Mona og Gitte især)...tusind tak for ikke bare at have givet mig den bedste hund i verden, men også for jeres tålmodighed overfor mig som kommende ny ejer af en græsk gadehund! I har været fantastiske og tak for den tillid I har mødt mig med, når jeg ringede og måtte rykke aftaler og modtagelse af hund.
Jo, mit hus brændte i første omgang...men efterfølgende var der to udsatte modtagelsesdatoer(håndværkere og forsikring), hvor sær Gitte trådte til og sagde OK - Nora skulle have de bedste betingelser for at komme i en ny familie.
Heldigvis var jeg stadig den ny familie og vi har alle ramt rigtigt med denne pragtfulde hund!

Nora har det som blommen i et æg. Hun stortrives, har været hos en pragtfuld dyrlæge og bestået alt med UG kryds og slange. Nora gør, knurrer og tigger - ligesom de to andre hunde i familien. Hun dyneputter og sover i arm, er glad for andre mennesker nu (bliver kælet af både skorstensfejer og håndværkere- også selvom det er mænd)...spiser alt minus grønt (Det er fandme for kaniner!), er sund , rask og superglad...og elsket af os alle.

Nora er en hund, der giver èn glæde, når vi må nusse med hende...fantastisk hund - og jeg kan godt forstå, at netop Nora er en hund, man som plejemor gerne vil beholde....Gitte, tusind tak for, at du giver andre hunde en mulighed for at udvikle sig til "Noraer"...Vi elsker den hund, vi har fået af dig...

Den næste hund jeg skal have, kommer helt sikkert fra Græske Hunde. Jeg håber på, at få tid til at melde mig som plejefamilie inden, vil supergerne støtte op om jeres fantastiske arbejde...

Med Venlig Hilsen
og tusind tak
for den mest fantastiske hund ever

Marianne Gaardboe

 

Hej Græske hunde

Jeg vil bare lige sende jer en hilsen og sige tak for hjælpen.

Da jeg var lille og kom til Danmark, var jeg ikke tryg ved mennesker, for jeg havde mødt nogen i Grækenland, der ikke var søde. Men jeg blev hentet i lufthavnen af en rigtig sød plejefamilie.

Så pludselig en dag kom mine nye mennesker på besøg sammen med min nye storesøster Tilde. Tilde var over 10 år gammel, så hun var meget meget klog og vidste alt om livet i Danmark. Hun fortalte mig, at mennesker faktisk er de bedste venner, man kan have. Jeg kunne godt lide Tilde, så jeg tog med dem hjem til Aarhus. Jeg sov mellem mine mennesker hele natten (det gør jeg stadig), og de er faktisk rigtig søde. De siger hele tiden, at jeg er dygtig og dejlig, og de virker nærmest helt forelskede i mig og Tilde.

Vi bor i en lille lejlighed, og det er rart, for så er vi hele tiden tæt på hinanden. Men i starten når vi skulle ud at gå, blev jeg nemt bange. Tilde sagde hele tiden, at det slet ikke var farligt, så efter et par dage var jeg mere tryg ved alting, og nu bliver jeg faktisk næsten lige så glad som Tilde, når vi møder nye mennesker. Jeg har endda næsten lært at logre som en rigtig labrador! Jeg har også lært mange nye tricks, agility og lidt menneskesprog – det har været let nok, for jeg er meget klog. Men det var lidt svært at lære at komme helt hen til godbidden, når mine mennesker kaldte på mig. Jeg ville rigtig gerne, men jeg blev altså bange for, at de ville fange mig, for det er rigtig uhyggeligt! Men de fangede mig aldrig – faktisk løb de tit lidt væk fra mig i stedet, og så måtte jeg jo løbe med. Det tog alligevel nogle måneder, før jeg lærte det helt, men nu er jeg utroligt dygtig til alting faktisk – jeg hører bare ikke så godt, hvis der lige er en hare at løbe efter, for jeg er nemlig en rigtig jagthund.

Jeg har i øvrigt været renlig helt fra starten og lærte nemt at være alene hjemme med Tilde, så jeg er jo ret sej. Jeg har også prøvet at være til hunde-fys, fordi jeg kom til at halte - og også blev lidt køresyg. Det var rigtig rart, for nu bliver jeg aldrig køresyg mere og kan løbe mega hurtigt uden at få ondt nogen steder!

Jeg er vild med andre hunde – faktisk så vild, at der er nogen, der ikke tør at lege med mig. Men det er bare fordi, jeg bider lidt i ører og løber meget hurtigt. For selv om jeg er næsten 2 år nu, så er jeg stadig meget hvalpet, når jeg leger. Det er bare sjovest sådan, og heldigvis har jeg nogle venner i hundeskoven, der også gerne vil lege vildt. Mine mennesker elsker mig og min storesøster meget højt og siger, vi er de bedste i hele verden. Jeg får nok også en lillesøster eller lillebror fra Grækenland engang… mine mennesker siger nemlig, der er noget særligt ved os græske hunde.

Tak for hjælpen fra Molly


 

Nu har vi haft Emma i snart 3 måneder - tiden flyver :)

Først og fremmest er det blevet hverdag både for os og for Emma. Hun er jo en super nem hundepige og vænnede sig hurtigt til husets rytme. Hun ved godt hvor og hos hvem hun bor. Der er faldet en vidunderlig ro over hende og jeg tror hun er godt tilfreds.

Vi elsker at have hende her. Min yngste på 11 siger, at det er blevet meget bedre at være i vores familie efter Emma er kommet! Min ældste på 14, er rigtig god med hende og elsker at gå og træne med hende.

Stik mod hvad jeg selv troede, er Emmas og mine morgenture blevet mit bedste tidspunkt på dagen. Jeg lukker alt stress ude og møder ind på arbejdet meget friskere og gladere end før. Så det er ikke bare Emma, der er glad og godt tilfreds. Det er vi så sandelig også.

Vore venner kan stadig ikke helt forstå at så inkarnerede kattemennesker som os, har fået hund, men det er kun indtil de møder hende første gang. Hun charmerer alle - både venner af huset og alle andre. Forleden var der to forskellige, der kaldte hende 'bedårende'. Og det er præcis hvad hun er.

Selvom hun er 2 år, startede vi til begyndertræning med det samme og det var en god beslutning. Udover selvfølgelig at charmere alt og alle, så var hun også dygtig og nyder det tydeligvis. Nu træner vi selv med hende selv indtil kurset for letøvede starter.

Jeg synes stadig vi har vundet i lotteriet med Emma. Der er virkelig ikke nogen problemer med hende... Seriøst. Hun er god til at være alene hjemme, piver eller gør ikke når vi tager afsted om morgen. Hun kommer godt ud af det med kattene. Hun er selvfølg renlig, omgængelig og generelt bare meget, meget rolig. Hun har aldrig ødelagt noget eller spist ting hun ikke burde. Hun elsker at komme med i bilen og er rigtig nem at have med alle steder. På besøg hos andre med overnatning, udenfor butikker, i gågaden og hvad vi ellers kan finde på. Hun sover natten igennem og i weekenden får jeg endda lov til at sove helt til kl. 8-8.30. Så god at jeg må af og til knibe mig selv i armen, når jeg hører om andres udfordringer.

Det eneste vi arbejder lidt med er indkald. Hun har til tider en selektiv hørelse og er der noget, der tænder hendes jagt instinkt, kan vi lige så godt opgive.

Lige nu arbejder vi med en sporline, og det går fremad. Hun er ved at lære at man ikke skal løbe frem mod andre hunde og går fint på plads... Lige indtil vi er 3-5 meter fra de andre altså. Så kan hun ikke klare spændingen længere og løber frem for at hilse. Heldigvis synes de andre hundeejere, at hun er noget af det sødeste, så der er masser af forståelse fra dem... Og også anderkendelse når de kan se hun bliver dygtigere.

Hun er blevet bedre til at holde opmærksomheden på os og nemmere at kalde ind. Jeg vil sige at det lykkes 9 ud af 10 gange. Vi har heldigvis masser af tid og jeg er så stolt af de kæmpe fremskridt hun har nået på den trods alt korte tid.

Når man får en ny hund, er der jo nogle ting man først finder ud af hen af vejen. Hun er f.eks. ikke så vild med måger og skader, men ænder! Det er noget helt andet. Svømmer de væk fra hende, er hun er ikke bleg for a svømme efter dem. Hvis de letter fra søen sætter hun af som om hun selv skulle op og flyve. Lige om lidt har ænderne jo reder i sivene og derfor arbejder vi intensivt med at vores at udvikle vores ande-tolerance. Kigge ok, ikke jage! Ændernes redning bliver ironisk nok det svanepar, der også er kommet til og som ikke synes det er fedt med en svømmende hund. Dem udviser Emma ikke helt samme interesse for at komme tæt på. Faktisk stikker hun halen mellem benene og skynder sig tilbage til mig når de svømmer hen i mod hende. Og på den måde skal naturen nok få udlignet det hele til sidst :)

De bedste hilsener fra Birkerød.


 

Den 1. maj 2015 modtog vi denne dejlige hilsen fra Mille og hendes nye mor:

Hej Græske Hunde og specielt hej til Mona

Nu har jeg været i Danmark i 3 uger og hold da op hvor tiden går hurtigt og hvor har jeg oplevet mange ting ;o).

Her i Valby hvor jeg nu bor, må jeg en masse. Jeg må ligge og hygge i sofaen, i sengen og på min bløde hundepude. Jeg har fået noget legetøj som jeg i starten ikke lige vidste hvordan jeg skulle bruge, – men nu har jeg fundet ud af, at det faktisk er ret sjovt at bide, ruske og trække i det der “pelsdyr” og det sjove tov. Jeg trækker om kap med min menneskemor og ha, ha, jeg vinder hver gang.

Så har jeg også været hos dyrlægen. Det var ikke spor slemt. Det gav masser af godbidder og hende dyrlægen var vældig flink, selv om hun faktisk barberede en hel del pels af hen over mine skuldre, men pyha, det gav luft og mulighed for at bevæge mig lidt bedre. Jeg var godt nok meget flitret, så nu ser jeg lidt bar ud hist og pist, men pyt – jeg er jo så charmerende så det lægger andre ikke mærke til, siger min menneskemor. Jeg blev også vejet hos dyrlægen og hele 13,8 kg. blev det til. Dyrlægen sagde, at jeg var lidt for tynd, så nu ved min menneskemor at der både er plads til masser af mad og mange godbidder – og det får jeg også, uhmmmm.

Hver dag er vi ude og gå lange ture. Der er masser af spændende snus og dufte alle steder, så det er dejligt ind imellem bare at stå og snuse og nogle gange dufter det så godt, at jeg er nød til at rulle mig græstotterne. Min menneskemor siger det ikke er specielt feminint at gøre, men jeg synes det er skønt ;o)

En gang imellem bliver jeg lidt bange og utryk når der er for mange store løse hunde, men min menneskemor passer på mig og hjælper mig med at hilse på, så det går bedre og bedre dag for dag. Det hjælper også lidt at jeg har en hundeven der hedder Otto. Ham henter vi tre gange om ugen og så går vi tur sammen. De første par gange var jeg lidt nervøs ved ham, men Otto havde sin egen mor med på de første ture, så alt gik fint. Jeg tror vi er et godt makkerpar for vi er begge vilde med at blive nusset og meget glade for godbidder.
Her i sidste uge havde vi Otto med hjemme fordi hans mor skulle noget om aftenen og det var lidt underligt, for skulle han nu også bo hos os eller hvad. Heldigvis kom hans mor og hentede ham og så kunne jeg få sofaen for mig selv igen.

Men der er et par ting som jeg stadig har det lidt svært med. Når vi møder en masse støjende og aktive børn og unge mennesker, så vil jeg altså helst hjem i en fart. Min hale ryger helt ind under maven og jeg har det ikke så godt med det. Min mor har prøvet at berolige mig, men jeg skal nok have noget mere tid til at vænne mig til det. Uha, det er det samme med cykler. Dem bliver jeg gal på. De suser lydløst forbi en og nogle gange skal de også køre over for rødt lys, så både jeg og min mor er ved at blive tromlet ned. Min mor er meget opmærksom på de der hurtigkørende tohjulede så vi er ikke kommet noget til, men de er godt nok irriterende. Barnevogne og klapvogne har jeg nu fundet ud af er ufarlige. Vi har klappet og aet flere af dem – og de gør ikke noget ;o)

Jeg har også prøvet at være alene hjemme nogle gange. Ikke så længe ad gangen og efter de første par gange hvor jeg bare var alene hjemme i 5 minutter fandt jeg ud af at min menneskemor selvfølgelig kommer tilbage igen. Jeg er ret dygtig, for jeg siger ikke noget og kradser heller ikke på døren for at komme ud.

Min menneskemor siger hun er helt vild med mig og det tror jeg på. Tænk hun kan nusse mig i timevis og holder kun op fordi hun får krampe i armen ;o) Og jeg nyder nusseriet i fulde drag ;o)

Nu skal vi snart over og hente Otto så han og jeg kan få tjekket alt over i Søndermarken.

Hej for denne gang.
Kærlig hilsen fra Millie og Helle

PS. Jeg, Helle altså, er utrolig glad for at jeg har fået skønne og smukke Millie, hun er bare sååååååå dejlig ;o)


 

Til alle de søde hundedamer hos Græske Hunde.

Vi hentede Alma i Kastrup lufthavn lillejuleaften – og sikke en julegave. Alma har nu boet hos os lidt over 2 måneder.
Vi var meget spændt på, hvordan sådan en lille hund (4 måneder) ville reagere, når hun kom til os, men det er gået over al forventning. Da hun ankom Kastrup, var ALT spændende: 4 personer der klappede, aede og kaldte på hende, køreturen til Vesterbro, trafikken og menneskene på gaden, og ikke mindst lejligheden, godbidderne og legetøjet. Juleaften gik fint; juletræet var spændende og gaverne under træet var spændende, men alt forløb uden uheld. Selv nytårsaften med gæster og fyrværkeri var spændende, og larmen generede ikke Alma det mindste.

Alma har endnu ikke lært dansk; hun forstår i hvert fald ikke nej, stop, hold op, etc. Hun er et Duracell batteri 24-7, og hun hopper og danser som en cirkusartist. Hun er ualmindelig sjov og charmerende, og selv om hun har mere energi end hele familien til sammen, så skal hun nok finde ud af at få os til at lege hele tiden.

Vi er startet på hundetræning, nærmere bestemt lømmelholdet, og selv træneren må stoppe op og grine af Alma, når hun laver ballade. Vi er dog helt sikre på, at vi nok skal ende med at få en dejlig hund, der lystrer – men stadig beholder sin energiske, charmerende personlighed. Vi glæder os i hvert fald til, at vi kan slippe hende løs i Søndermarken, så hun kan få løbet lidt ”krudt” af sig.

Vi, familien, kan simpelthen ikke forstå, hvordan Alma kunne ende med at være en gadehund, men vi er samtidigt lykkelige for, at hun var det – for så kom hun jo til os. Tusind tak til alle hundedamerne hos Græske Hunde. I laver et utroligt arbejde og gør mange mennesker (og hunde) glade.

Kærlig hilsen Alma, Jeanette, Sebastian og Oliver.


 

 

Det har været 3 fantastisk dejlige måneder vi nu har haft sammen. Arti fortsætter med at være en glad, trofast, loyal, nysgerrig og hengiven hund. Vi nyder hver dag sammen, og alle der møder ham, falder for hans charme.

Han overrasker mig til stadighed med hans accept af tingene. Jeg behøver, som regel, kun at sige "nej" én gang, så accepterer han det, og finder på noget andet. Lige bortset fra jagten på ænderne. Det er hans store fornøjelse, at jage dem tilbage i søen, og han forfølger dem gerne ud i søen også. - så når der kommer ællinger, er det slut med at gå uden snor der.

Men ellers foregår vores eftermiddagsture, til stor fornøjelse for os begge, enten ved vadehavet eller i et stort eng/skov/mark-areal, som vi har i "vores baghave" en lille km væk.

Det er så livsbekræftende at se den glade hund piske afsted, med halen og ørerne viftende, efter alle de spændende dufte og andet interresant. Jeg elsker den hund �� og har aldrig fortrudt mit valg af Arti. Han har mere end noget, levet op til mine håb, og jeg ved, at han har det på samme måde ��

Nytårs fyrværkeri var ikke sjovt for ham, men vi var sammen hele tiden bag nedrullede gardiner, og det hjalp ham lidt. Han er lidt overfølsom for høje lyde. Også udryknings biler gør ham utryg, men så løber han lige hen og kigger på mig, og så er det overstået.

Da jeg valgte Arti, troede jeg, at det var en korthårs hund �� Haha, hans pels vokser og vokser, og han er som en blød, blød bamse. Heldigvis elsker han at blive børstet, og selv tandbørstning accepterer han. Pga. hans underbid, er tænderne i undermunden meget udsat for tandsten, da han ikke bruger dem, så for at spare lidt på tandlæge regningen, børster vi tænderne. Hans operation af den nederste hjørnetand gik fint, og han har overhovedet ingen problemer med, at den ikke er der.

Pelsen holder jeg lidt nede med en trimmer. Det vænnede han sig også hurtigt til. Til foråret tror jeg han skal en tur til frisøren, lige for at blive helt rigtigt soigneret.


 

 

Nicola skriver: Jeg sender et par billeder af mine dejlige to og håber, I kan åbne dem og få et lille glimt af mit græske par. Nogle billeder er fra sommerhuset, hvor vi elsker at være alle tre. Både der og hjemme er stranden et par minutters gang fra havelågen, så Thea får lejlighed til at sprinte efter måger hver dag. Det er hendes yndlingsbeskæftigelse, så går det over stok og sten, og hun viger ikke tilbage for at svømme laaaangt ud efter dem - og ikke kun om sommeren… Hun er noget af en krudtugle, det er fuld galop, til vi er hjemme igen. Så lægger hun sig på sofaen og sover sin tilfredse tornerosesøvn. Hjemme er hun dronningen og Tino gentleman.

Uden for matriklerne kan Thea stadig godt reagere på situationer, hun oplever som utrygge. Især mandestemmer og grupper af legende børn. Men det er ikke nær så udtalt som i starten, hvor hun kunne gå helt i panik over fx modgående fodgængere. Vi mødes jævnligt med andre hundevenner - hvoraf flere også har grækere - og nyder en dejlig gåtur og hundenes leg. Thea og Tino kan genkende deres venner på lang afstand og bliver altid vildt glad over gensynet.

Jeg tror, de begge synes, de lever et godt hundeliv her, og det er kun godt. For det er tydeligt, at Thea i sin tidligste hvalpetid har oplevet grusomme ting. Fx fandt vi ud af, at hun har en håndfuld haglkugler i låret, så nogen må på et tidspunkt have skudt på hende. Hun reagerer også altid voldsomt på pludselige høje lyde, der minder om skud. Men fyrværkeri er hun heldigvis ligeglad med. Hun kan åbenbart godt skelne lydene fra hinanden. I det hele taget er hun meget sensitiv og opmærksom på selv de mindste nuancer i det hun opfanger gennem øre, øje og næse. Det gør det nemt at “kommunikere” med hende, da stille og roligt kropssprog er nok til hun forstår.

Nu ser det så ud til, vi snart får en ny lille prinsesse i manegen. Det bliver rigtig spændende!
Mange hilsner fra Nicola

 

 

Kære Græske Hunde.

Vi ønsker blot at takke jer for jeres store arbejde for herreløse hunde i Grækenland og for at I gjorde det muligt at få vores lille Totto hjem. Nu har vi efterhånden haft ham ca. 10 dage og han trives på bedste vis! Han er så utrolig kærlig og fuld af gå på mod! Endnu engang tak for jeres store indsats og for vores nye familiemedlem.

Mange hilsner Familien Axelsen.

 

 

Hej alle hos Græske Hunde

Hermed en lille hilsen fra Irmas nye familie. Hun har boet hos os i snart et halvt år, og alt er bare gået over al forventning!

Hun er simpelthen den kærligste lille hund, som altid er med på en putte- eller nussetur. Hun er faldet super til med vores gamle hund Arthur på 10 år, og vores to børn på 4 og 7 er hun også glad for. Hun har aldrig lavet ballade og var stort set renlig fra dag 1.

Mange tak for det store arbejde I gør i foreningen - det er uvurderligt!

Mange hilsner fra familien Due Kovaltsenko

 

 

Hilsen fra Hubert
Hej til alle hos “Græske hunde”. Nu har jeg snart boet lidt over en uge hos min for altid familie. Her er bare skønt! Jeg har 2 hundekurve (en i stuen og en i soveværelset), som jeg frit kan vælge imellem. Men nogle gange hugger jeg en af Antons hundekurve, for de er meget bedre! Anton er min hundestorebror og er 9 år. Han vil gerne lege, men jeg gider ikke rigtig her i varmen. Der vil jeg hellere ligge i skyggen på græsplænen eller i en havestol ved siden af min mor.

I min familie er der 2 børn - Sofie på 3 år og Jakob på 6 år. Jeg elsker når de kæler for mig og det gør de heldigvis meget – hver dag. I starten var jeg lidt bange for min far, da han har en dyb stemme, men han har fået charmet mig med godbidder – MUMS!

Jeg elsker at putte på skødet af min mor og så får jeg lov til at putte i Jakobs seng – lige så tit jeg vil! Jeg føler mig også allerede hjemme i min nye have. Alle hunde, der går forbi får en hilsen af mig og Anton. Rundt om haven er der en stor høj hæk (indhegnet), men Anton har vist mig, hvor jeg kan kigge igennem, så jeg ligger tit på fliserne og ser efter om der nu kommer en hund, der skal gøes af.

Jeg øver mig i at være alene hjemme – sammen med Anton. Jeg har prøvet det i 1 time nu og det gik fint. Forleden dag kom jeg til at tygge lidt i Sofies legetøj – hun blev lidt ked af det, men jeg kunne bare ikke lade være. Mor mener at det måske kan hjælpe på det med at rydde op på værelset. I dag har jeg også været ude at gå min første rigtige tur. Jeg havde Anton med og det var dejligt, for så kunne han gå foran og passe på. Når jeg synes det blev for farligt, gemte jeg mig bag mors ben.

Skulle hilse fra min familie og sige de alle er så glade for de fandt mig.

 

 

Persa’s lykkelige historie
Min familie og jeg adopterede skønne Persa, februar 2010. Og det har vi aldrig fortrudt. Vi er Anette (mor), Ole (far), Emilia (19år), Ida (17 år), Benedikte (15 år og det er mig der skriver) og selvfølgelig lille Persa. Så der er masser af mennesker at lege med, hygge med, blive kløet af, gået med og fodres af. Vi valgte at lade hende beholde navnet Persa, da vi synes at det passede perfekt til hende. Hun er den skønneste lille hund, med sin helt egen personlighed. Hun er en kærlig, frisk, klog og en meget glad hund. Hun lever op til alt det der blev fortalt om hende og mere. Hun er en hund med meget menneskelige ansigtsudtryk. Det er så sjovt hvis snakker til hende at hun laver de udtryk for så er det næsten som om hun forstår hvad man siger, men man ved jo aldrig. Tanken om at nogen ville vælge hende fra er helt forståelig. Persa blev nemlig smidt ud i en container sammen med sine søskende. De blev heldigvis fundet og blev taget godt af. Vi elsker hende og hun er en stor del af familien. Tusind tak for denne fantastiske gave GH!

Her er nogen billeder af hende:

 

November 2013.

Hej GH

Jeg hedder Frodo. Født i Grækenland, her gik jeg og hyggede mig lige indtil familien smed mig ud. Jeg ved ikke helt hvorfor. Jeg er måske ikke den smukkeste, men jeg er til gengæld meget charmerende. Gik pænt i snor og opførte mig pænt hvis jeg selv skal sige det.

Min charme fik jeg godt brug for da jeg skulle bo på gaden. Jeg sørgede for ikke at slås så jeg blev ved med at se charmerende ud og mad nok blev ikke noget problem jeg brugte bare min charme. Så en dag blev jeg indfanget og sat i bur, sendt med flyver til det kolde Danmark (ankom i oktober). Jeg var lidt nysgerrig så jeg sad og kikkede interesseret ud af buret da jeg forlod flyet. Her så jeg lidt senere et par øjne der så lige så interesseret på mig. Det viste sigt være min mad-mor.

Buret blev åbnet og jeg kom ud til den bedste restaurant jeg havde oplevet indtil nu. Jeg skulle ikke en gang bruge min charme, jeg fik bare serveret, håndfodret med de mest lækre hjemmelavede oksedeller jeg havde smagt indtil nu og lige så mange jeg kunne spise. Øv, sådan ser kosten ikke ud hver dag mere, jeg får sundt tørfoder fra dyrlægen, min mor påstår det er sundere, men den bliver da gudskelov krydret med dejlige godbidder.

Jeg har en stor storebror (afghaner) så jeg kan ikke vinde når vi løbet om kap. Det er heller ikke altid han gider lege. Han mener det er hans privilegium at bestemme om vi skal lege, bare fordi han er fyldt 9 år.

Vi går rigtig og hygger os og jeg får lov at låne hans sofa inde på mors kontor. Jeg har en dejlig seng hvor mor kan nå og nusse mig når hun arbejdet. Sofaen kan hun ikke nå med mindre hun rejser sig, så her kan man sove i fred uden forstyrrelser.

I sommerferien havde mor sørger for ekstra underholdning da vi holdt ferie med nogle venner der havde en 7 måneder gammel vippet hvalp så det gik vildt for sig. Jeg tror faktisk storebror også nød det for så kunne han tulle rundt og hygge sig mens vi væltede huset. mor så godt nok lidt træt ud ind imellem når det gik rigtigt vildt for sig, men hun havde selv bragt os sammen, hvad havde hun forventet?

Jeg kan som sagt godt lide sol og varme så jeg solbade i ferien, men mor kom jævnligt og tog mig på maven bare fordi hun var bekymret. Hun tror åbenbart ikke jeg er intelligent nok til at gå id i skyggen før jeg bliver dårlig. Jeg hygger mig også med at bade, men det må I høre om en anden gang og alle de andre ting jeg kan finde på, men nu har mor bedt om ordet (håber ikke hun siger noget ufordelagtigt om mig)

Jeg vil bare gerne sende en meget stor tak til alle de dejlige mennesket som bruger deres fritid på GH og dermed giver os GH-hundeejer mulighed for at nyde disse dejlige men også utrolig forskellige væsner.

De kærligere hilsner fra

Yvonne og Frodo

 

 

Juni 2013
Kære Græske Hunde

Nu er det snart et år siden, at Karin og jeg hentede Sammy Lækkerlas (efternavnet er Mona´s påfund) i Kastrup. Og hvilken herlig lille hund.

Altid glad, sjov og charmerende og meget, meget klog.

Vi havde ønsket os en ældre hund og inden vi fik Sammy havde I fortalt os, at tandstatus ikke var så god - han har da også fået fjernet en hjørnetand.

Udover Sammy har vi en polsk gadehund Lusi. Det er berigende at nyde deres hundesprog, hygge og leg. Vi var lidt skeptiske i starten, da Lusi kan være lidt af en bitch, men Sammy bøjede fint af og accepterede, at hun bestemte. Nu er de ligeværdige og har SÅ meget glæde af hinanden.

Bedste sommerhilsener til alle - en speciel stor hilsen til det gæve folk på Santorini, som fandt Sammy Lækkerlas til os.

 

 

Juni 2013

En lille hilsen fra skønne Nellie som kom til Danmark for ca. 7 år siden, og nu lever et fantastisk hundeliv hos sin dejlige familie. Her ses hun på ferie i Holland sammen med sin danske hundesøster.

 

 

April 2013

Hej græske hunde.
Her er nogle billeder af Micky taget i går.

Jeg håber, I kan bruge nogle af dem til Jeres hjemmeside, for han er jo en lille solstrålehistorie. Han ser muligvis lidt tynd ud, men han er klippet for en uge siden. Han vejer 8,9 kg, hvilket er passende for sådan en lille hund. Han er bange for store hunde (men det er jeg også), så de får det glatte lag. Det bedste forsvar er jo et angreb. Men der er heller ingen, der ved, hvad han har været igennem, inden han kom her. (Han forstår dansk i dag).

Han er jordens sødeste lille hund, men det siger alle jo om deres hund.
Tak for ham.

 

 

Marts 2013

Hej Jette og græske hunde,

Vi har nu haft Asta (der hed Alba på hjemmesiden) i mere end 2 år. Hun er netop fyldt 3 år den 10.2. Asta er en utrolig dejlig og nem familiehund, og vi er meget glade for hende. Hun er nem at have med rundt til vores venner etc., og hun er god til at køre med i bilen. Hun er meget sød ved børn. Hun tager det helt roligt selvom der nogen gange er mange der vil røre ved hende samtidig. Vores datter Sarah nyder også at have Asta omkring sig.

Asta har også stor glæde af hendes søster Molly, som hun jævnligt mødes og leger med i Bernstorffsparken i Gentofte. Hun kommer næsten dagligt hen i parken og lege med alle de andre hunde. Desuden løber Claus med hende næsten hver morgen, så hun får masser af god motion og kan løbe meget hurtigt.

Hun er også en god vagthund, da hun gøer, når der kommer nogen på besøg. Hun falder dog hurtigt til ro igen, når de er kommet indenfor. Asta er en klog hund og er altid meget opmærksom på, hvad der foregår omkring hende, hun er kærlig uden at være en kælepotte og kan bedst lide at hele familien er samlet. Vi kan dog mærke at Asta også er en følsom hund som har brug for at blive behandlet godt.

 

 

Februar 2013

Hej alle græske hundevenner :)

Her er lige en hilsen fra Luffe, ja det hed jeg altså ikke da jeg kom til Danmark – jeg hed Babis ligesom den kendte græske fodboldspiller, men jeg gider altså ikke spille bold. Min menneskemor siger jeg er en sovetryne, bare fordi man elsker at ligge på langs alle steder i huset.

Jeg blev hentet i lufthavnen, var lidt forvirret, men så blev jeg så glad over at Louise var med, vi kørte hjem til Tikøb og Louise sad og kløede mig på maven hele vejen hjem åh hvor jeg nød det. Fik lov til at snuse lidt rundt i det nye hus, måtte lige studere opvaskeren - bare det ikke er noget jeg skal vaskes i.

De første dage så kravlede jeg på hegnet ligesom jeg gjorde på internatet, jeg ville jo bare hilse på alle naboerne, måske var der nogle som havde godbidder, det er noget jeg elsker, de siger jeg er et lille madøre.

Nå men som kom jeg på hundeskole, der var jeg holdets charmetrold og jeg fik da også lært at komme når de kaldte, men jeg lærte ikke at gå i snoren – det går altså for langsomt- og jeg er ivrig, har også været med på bytur men det kan jeg ikke lide det larmer for meget. Så nu får jeg lov og blive hjemme så kan man jo også bare ligge foran brændeovnen og få varmet kroppen.

Jeg fik lov til at sove i arm med min nye menneskemor og det var bare så dejligt og lunt, nu har jeg mange steder jeg ligger og sover, men den bedste plads er dog stadig i ”vores” seng. Om sommeren så sover mor og jeg udenfor på terrassen og jeg gør ikke når ræven eller fasanerne går rundt i haven.

Jeg har forsøgt at fange egernene men de er for hurtige, så nu sidder vi bare og kigger på dem nå de fiser op og ned i træerne.

Når jeg ikke sover så går vi i skoven, på stranden eller jeg besøger naboens smukke Maggi, eller Bessie længere nede af vejen. Nogle gange tager min menneskefar mig med i båden og så bliver jeg udstyret med redningsvest, men jeg er ikke vild med det - tror jeg bliver søsyg.

Men ellers så går min far og jeg og hygger os her hjemme og jeg elsker at komme med i hans bil så kører vi tur.

Jeg har mange venner der er ”pølsen” Jokke, og Carla som er forelsket i mig (nogen gange er det lidt for meget) men jeg er jo en charmetrold :) og så er der kattene Finn og Manse.

Jeg er stadig en rigtig charmør og elsker når vi får gæster, bare det ikke er alle de små folk der endnu ikke har lært at de ikke må hive i min pels, men så går jeg ud i sengen der må de små folk ikke være.

Og så sender min mor mig til frisør Frances hver 2. måned, så får jeg et bad og bliver friseret og hver 2. gang bliver jeg også klippet, de siger min pels er som en kogt angorasweater bare fordi man elsker at løbe rundt i regn og slud. J

Vi er tit i Sverige på camping og besøge familien og så bliver jeg bare så forkælet. Og nu skal jeg på ferie hos Freja som nusser mig så dejligt og vi skal gå lange ture sammen med Louise og Jokke.

Det var så en lille beretning fra

Luffe i Tikøb

 

 

Januar 2013

Hej Lone :-)

Alt for længe siden du har hørt fra os og Luna. Vi ønsker dig og familien et rigtig godt nytår, vi håber i kom rigtig godt ind i det :-)

Det går rigtig godt med Luna, hun er en meget glad og doven hund, hun elsker stadigvæk at putte og nyder sin tilværelse i fulde drag. Hun står ikke op på den rigtige side af kl. 11.00 :-) Hun er det mildeste væsen jeg nogensinde har mødt og hun gør kun, hvis vi beder hende om det :-) Nicolai og Cecilie elsker at lære hende triks og narrestreger, de har lært hende at gø, sidde pænt, give pote, hoppe op i luften og fange sin guffi og sidste nye triks, er at ligge død og DET er hun MEGET dygtig til :-) Hun er blevet stor, hun vejer i nærheden af 13 kilo og har meget lange ben. Hun elsker gåture i skoven og vi går nu fast med hende 3x om dagen, det er hun meget dygtig til at huske os på, en tur i haven er kun for sjov og ballade, man laver kun "noget" på gåturen :-)

Nytår var ikke nogen god oplevelse, hun var skræmt fra vid og sans og vi måtte bygge huler i hvert rum, så hun havde steder at føle sig tryg i nærheden af os. Jeg valgte at fejre nytåret med hende alene, for kunne slet ikke have tanken om at hun skulle føle sig mere utryg, hvis vi var mange mennesker. Hun er jo mit lille barn nu :-) og Pyha nytåret varer længe i forhold til affyring af nytårskrudt :-(

Hun har været til hundefrisør 2 gange for at blive trimmet og hun elskede det, men frøs en smule bagefter, så vi har købt hende en jakke :) Hendes pels gror og bliver meget lang og filtret, så derfor har vi valgt at få hende trimmet om sommeren, selvom jeg ikke var meget for det, syntes hun er rigtig sød med lang pels. Men hun nyder det og det er det vigtigste :-)

Mange knus og hundekys og endnu engang tak for Luna :-)

Med venlig hilsen

Lone Gjøl

 

 

Januar 2013

Begrænsningens kunst er altså ikke altid en dyd! For vores familie er 4 et godt antal.
Vi har 4 skønne, store sønner og nu, endeligt, også 4 pragtfulde hunde. Det tog så lige en tid, og lidt overtalelse, før Husbond også indså det J. Græske Teddy (3 år), rumænske Dina (14 mdr.) og danske Tilde-Gravpige (8 år) har fået en lillebror.

D. 16/12-12 flyttede 4 måneder gamle Robin hjem til os og flokken blev komplet. Ikke så høj, som han er lang, udstyret med små skæve kommode-ben og masser af silkeblød pels. Han er mild, sød og god og helt vidunderligt charmerende. Robin blev reddet i sidste øjeblik, efter at være fundet uden for et internat i Athen, stærkt svækket af et massivt orme-angreb. Efterfølgende kom han i pleje i Danmark og i dag er han sund og rask og allerede et helt uundværligt medlem af vores familie.

Han er faldet godt til. Hygger sig med alle vores hunde. Elsker mad og er altid sulten. Han er en lille kærlig gut, som er nem og lydhør, legesyg, glad og nysgerrig. Han nyder at gå tur og hygger sig gerne med nye venner, både 2 og 4 benede.

Tak til Græske Hunde for vores fantastiske hund og til Mona og Dan for at lade os adoptere endnu en af deres dejlige plejehunde.

Vi ses derude, til masser af kommende, sjove og hyggelige GH træf :)

Kærlig hilsen fra ”Team Teddy”.

(Eric og Karin & co)

 

 

November 2012

Kære Græske hunde!

Her en lille hilsen fra min nye familie og undertegnede!

Jeg Koukla er ankommet til, selvfølgelig verdens sødeste familie, midt i oktober. Familien består af 2 voksne Marianne (som syntes jeg er gudesmuk og meget meget sød), Peter (som opdrager mig og er egentlig meget meget sød), Nikolaj (den største af drengene, som elsker at lege med mig og også syntes jeg er meget pæn), Basse (mellemste dreng, som også leger og griner af mig og mine kunstner) og til sidst den lille dreng Magnus (7 år som JEG leger med, det forstår han ikke altid, men han ligner altså nogle gange en hund, når han fjoller rundt, så må han da forstå at jeg tror han vil lege….)

Jeg går tur mindst 3 gange om dagen, og er ved at vende mig til alle dem Peter plejer at møde, fra dengang han havde en anden hund (som hed Molly, og ved i hvad, det kalder han mig nogle gange?). Der er mange søde hunde her på Fyn, men lige p.t. må jeg vente med at komme ud i hundeskove, da de syntes, jeg skal lære Vester Åby at kende og dens hunde og folk!

Jeg er stadig blød og lækker, og Peter siger det er pga. min kost, og engang i mellem så reder han mig, og alle siger næææææ hvor er hun sød (ja det er mig)!

Efter nytår skal jeg med Peter, til noget der hedder hundetræning, jeg glæder mig til at lege med andre men også lære nye kunstner….
Jeg laver faktisk kunstner herhjemme allerede, og de siger hele tiden DYYYGGGTTTTIGGGG, og jeg får godbidder, klart jeg så gør hvad de vil have ikk? Når jeg får godbidder....

De voksne tager også billeder hele tiden, de siger det er fordi, alle bare skal se mig, men jeg er jo også lækker. Marianne lægger mange billeder ud, på noget der hedder FACEBOOK, så der kan i måske se flere billeder, hvis i vil!

Det er lige kort om mit liv lige nu, men jeg lover jeg skriver igen en anden gang, og måske kan jeg fortælle en masse nyt en dag!

Mange hundekram KOUKLA og familien!

 

 

Oktober 2012

Kære Græske hunde.

Nu da vi har haft Snoppy i knapt en måneds tid, er det vist på tide med en opdatering.

Der er sket ganske meget i den mellemliggende tid, bl.a. hedder Snoppy nu Max og er gået fra gadehund til fyldbyrdet familiehund, men al den larm, kærlighed og gang i den, det kræver.

Allerede fra først gang Max kom ind i vores hjem, har han vist sig at være en fuldstændig fantastisk hund. Han er præcis så mild og rolig, som I havde beskrevet ham. Tager det hele stille og roligt. I starten var han temlig mørkeræd, men det er han så små ved at være ovre, i takt med han falder mere og mere til.

Vi har ingen ulykker haft med ham endnu, han er renlig og tygger intet i stykker, han elsker dog at rende med alt af stof inkl. børnenes bamser, så nærmest dagligt ser jeg Max komme rendende med et barn efter sig, der forsøger at få sin bamse igen, selv det sker dog uden drama, Max afleverer bare og det er utroligt nok til alle, selv vores mindste på 1½.

Han er også en drøm at gå tur med, trækker overhovedet ikke, i dag tog vi endda skridtet videre og jeg cyklede vores første ud af mange cykelture, han er simpelthen for god til at være sand. Om kort tid melder jeg os til lydighedstræning, så bliver det spændende at se om han også er med på at arbejde lidt for mig.

Det eneste punkt vi skal arbejde lidt med er at komme op i bilen, det vil han bare ikke. Også hader han at blive løftet og vil absolut ikke i bad. Det sidste var dog et must, selvom vi måtte være to om at holde ham.!

Det går også over al forventning mellem vores gamle hund og Max, det har simpelthen været så postiv en oplevelse for os alle.

Mange tak for al Jeres hjælp og TAK fordi I ikke opgav Max, bedre hund kan man ikke ønske sig, vi er meget taknemlige.

Kærlig hilsen Randi & familie.

 

 

August 2012

Kære Benedikte.


Nu er det 1 måned siden, at du gav os den store tillid og glæde at "låne" Almapigen af dig og GH og hun er, som du vist godt fornemmede kommet i det livslange lune smørhul her hos os.

Almapigen er den mest skøre, sårbare, vidunderlige, ultra kvikke, meget intelligente tossehund på denne jord og vi elsker hende, helt der op over skyerne, hvor solen altid skinner.

Hun laver bare sååå mange tosserrier, og keder sig bestemt aldrig, for livet er da bare for alt dejligt og sjovt til at misbruge tiden på, at være trist i humøret, der er jo altid noget man lige kan udforske eller udfordre, når man hedder Alma. (eller Benedikte...jeg tror i ligner hinanden i sindet)

Alma kan bestemt ikke tåle at blive skældt ud...for hun er meget meget fin og sårbar, og ved udemærket godt selv når hun klodser i det... men vi tror alle, at hun bliver en meget meget kultiveret og fin dame, engang om tusinde sutsko, garnnøgler, kurvestole, madrasser, værktøj, listen er lang, for Alma er meget glad for at lære verden at kende, ved at gnave og ruske i den.. Alma spiser sig til sine erfaringer...men laver aldrig store ulykker. Og hun er ikke hyperaktiv...bare legesyg og munter.

Hun er det største madøre vi nogensinde har oplevet..hvad siger du til 750 g blåbær indbagt i en lækker kage til gæsterne ...uhmmm ik...haps, den stod vist bare der på køkkenbordet af en fejltagelse... de er jo idioter de mennesker, tænk at de nu igen har glemt at stille min mad på gulvet igen igen, nå pyt, de lærer det nok aldrig..så det må være en selvhenter.

Vi er meget nervøse over at hun guffer ALT i sig, snegle, underlige ting og sager på stranden mv...men hendes mave må være belagt med rustfrit stål, for hun har da ikke haft nogen problemer med den.

Ludvig elsker ubetinget sin lille søster, og som jeg fortalte dig, har vi fået os en meget sjælden hund med 8 ben og to haler.De er aldrig mere end 2 cm fra hinanden.

Almapigen er vokset helt underligt vildt, og er allerede oppe i nærheden af Ludvigs ryghøjde, men gudskelov ikke drøjde. Hendes pjuskehale er kommet op i den sjoveste krølle på ryggen, så hun er blevet mere harmonisk at se på.

Almapigen er umulig at fotografere..billederne lever aldrig ikke op til virkelighedens skønhed og charme, hun er ikke særlig fotogen.
Men hun er stadig en stor/lille, yndig/grim, vild/putte, klog/klodset, sårbar/flabet pige..og alt det vokser hun forhåbenligt aldrig aldrig fra.
Nå, det var bare en lille hilsen, her fra.

Kæmpeknus og hilsner fra Almapigen og hendes familie

 

 

August 2012

Hej Græske Hunde!
Jeg sidder på en bakke top på Djursland, med min lille søde græker, Camill, ved min side. Vi sidder og nyder udsigten, og ikke mindst et stille øjeblik i den travle hverdag. Dette lille kære væsen er min bedste ven. Min, og resten af familiens trofaste følgesvend.

Derfor tænkte jeg at jeg på en eller anden måde måtte takke jer. For sikken et flot stykke arbejde i gør jer!

Min søster adopterede Camil, de har i forvejen en anden græker og to andre store hunde. Da de havde haft hende i en måned eller 2 så de ingen anden udvej end at komme af med hende, der var for meget gang i hende, hun passede ikke ind. Hun blev vores. Lige siden den dag har hun været med os over alt. Hun passer perfekt ind i vores lille familie, allerede fra dag et skulle man tro hun altid havde været her. Hun er med på jagt, ferie, rideture, gåtur så vel som løbetur, i bilen, på arbejde, i bussen - lige meget hvad er hun ved vores side

Det hænder at vi ikke lige kan have hende med eller alle er i skole/på arbejde samme tid, og Camil, hun ligger sig bare og venter på os, intet jammer. Lige meget hvad vi udsætter hende for så klare hun det med stiv pote. Hun er alles bedste ven, der er ofte små børn i huset og hun våger over dem som var det hendes egne hvalpe, hun sover ved deres side, og finder sig i at være "legetøj". Selv katte killingerne passer hun på. Da vi første gang så hende komme gående med en killing hængende ud af munden, blev vi først bange, men da vi kiggede nærmer, havde hun helt blidt fat i den våde killing og så bar hun den ind i kurven til de andre killinger. Når de kommer for langt væk henter hun dem ind igen, hun passer på dem.

Lige meget hvor vi er og hvornår kan vi altid slippe hende løs, hun har aldrig bare så meget som overvejet at løbe væk. Der er intet der kan få Camill til at forlade familien. Da vi havde haft Camill i en uge, oplevede vi noget helt særligt. Da vi alle var gået til ro, kom hun ind til os hver især, sad og kiggede til hun fik et klap og vi sagde god nat, og lagde sig så til at sove under mine forældres seng. Hun har gjort dette hver eneste dag siden, uden undtagelser. Hvis en af os ikke her hjemme, går hun sin runde og går så ned og lægger sig foran hoveddøren, hun venter på vi kommer hjem.

Udfordringerne ved hendes bagrund har været der, men vi har løst det hele sammen.

Hun er en helt særlig hund, vores hund, en del af vores lille familie, hun vægter lige så højt som alle andre. Vi elsker hende så højt, og den dag hun ikke længere skal være her på jorden hos os, er der kun et sted at takke for hendes liv, tænk bare hvis i ikke havde været der? Hvor mon hun så havde været den dag idag? I hvertfald ikke her.

Nu vil vi forsætte vores løbetur, og derefter spise en stor is og måske endda en godbid.

Tusinde tak, fortsæt det gode arbejde, jeg taler vamt om jer til alle.

Kærlige hilsner
Camill og Familien

 

 

August 2012

Vi har helt bestemt adopteret den skønneste og dejligste hund fra Grækenland. Maicy har fra dag 1 været utrolig nem og samtidig har hun taget vores hjerter med storm, med den hengivenhed hun udviser. Vi troede ikke det var muligt at få en hund med en helt ukendt bagage, som i den grad er faldet ind i vores hverdag helt ubesværet.

Vi var dog lidt overrasket da vi så hende i lufthavnen. Hun var blevet klippet og så stemte farven ikke rigtig overens med det billede der var af hende. Den første dag hjemme gik vi faktisk og snakkede om, at det nok var en helt anden hund vi havde fået, men at det også var ligemeget, for hun var jo så dejlig, men lugtede ikke specielt godt. Derfor besluttede vi at få hende vasket dagen efter, selvom det nok burde have ventet lidt.

Hunden Maicy som kom ud af badet igen var pludselig en helt anden. Fra at være gylden/beige var hun nu helt hvid med lidt gyldent på ørene og ikke nok med det, så gik hun fra en meget stille hund til at være fuld af energi. Hun kastede rundt med sit legetøj og bamser, samtidig med at hun hoppede glad rundt. Maicy er stadig en meget rolig hund, men ind i mellem får alle bamserne en tur i luften og hvis hun fik lov, så ville enhver fugl udenfor blive jagtet, så den del skal vi lige have lidt kontrol med inden hun til den tid får lov til at løbe lidt på egen hånd.

Vi er stadig lidt forsigtige med ikke at lave for høje lyde, men hun lader til at hurtigt lære hvad de forskellige ting i hverdagen er. Hvis vi ved at der hjemme eller ude kommer en ukendt lyd, så sætter vi os ned hos hende og giver en masse ros, på den måde har hun hurtigt accepteret en masse nye ting og lyde.

Maicy er er stadig lidt reserveret over for nye mennesker, men det er også blevet meget bedre og så ved vi at det kun handler om at hun behøver lidt mere socialicering. Til gengæld skal hun hilse på alle hunde vi møder og det gør vi tobenede også, for alle vil vide hvilken race denne dejlige hund er og på den måde går der hurtigt meget lang tid inden vi er hjemme igen.

Vi fodrer Maicy med "Ziwipeak" da hun skal have det bedste og sundeste hundeliv fremover. Hun har også spist sin mad fra 1. måltid og maven fungerer perfekt. Vi er sikre på at hun er renlig nu, da hun kun har haft et uheld indenfor med en lille sø den første dag. Så vi regner med, at den lydtræning hun får har været med til at det er gået så hurtigt.

Idag er vi startet på "alene hjemme" og det er ind til videre gået meget fint. Ligesom at hun nu også føler sig mere tryg indendørs og nødvendigvis ikke behøver at ligge i samme rum, når der er brug for lidt søvn. I går var hun til sit første dyrlæge besøg. Alt er som det skal være. Maicy er sund og rask, men på vej i sin "måske" første løbetid, så en planlagt sterilisering foretaget ved kikkertoperation er udsat et par måneder.

Nu arbejdes der på hendes egen hjemmeside som vil hedde "Maicy.dk"...........Ja oprindelig var hendes navn stavet "Maisy", men det domaine navn er optaget, så vi har lavet en lille korigering, som nok for hende er uden betydning.

Mange varme hilsner

Luna og Thomas

 

 

 

 

Juni 2012

Hej alle sammen

Lige en hilsen fra mig, Alfie. Især til Mona & Dan, som var mine plejeforældre.
Nu bor jeg i Tureby hos min rigtige mor. Og min rigtige mor bor hjemme hos hendes forældre, så jeg har en mormor, morfar & morbror lige ved hånden hele tiden, det nyder jeg skam godt af, og de er alle sammen så hjælpsomme og vil gerne lufte mig, hvis mor lige er på arbejde.

Min mor lader mig komme ud og opleve en masse nyt, jeg kører bil, kommer på stranden, i skoven og på camping ture. Og jeg har fået de bedste ”hunde- søskende” i hele verden, min mor har nemlig også en storesøster, og hun har græske Mina og gamle Gizmo som sætter os lidt på plads når vi bliver for larmende. Man kan godt sige jeg er et ferie barn, jeg er tit hos Mina & Gizmo :)

Og så har jeg fået 2 andre rigtig gode venner som er græske Teddy og smukke rumænske Dina, vi hygger os bare når vi er sammen.

Og så er det jo lige at jeg har fået en lidt ”mærkelig” norsk skovkatte søster, hun forstår mig ikke helt når jeg ligger og vil lege med pivedyr, eller gør lidt for sjovt af hende, så brummer hun. Men vi skal nok blive gode venner, hun er begyndt at nærme sig og snuser nu til mig 

Jeg har det bar super godt, og har slået benene væk under alle herhjemme, også mors venner & veninder kan lide mig!
Jeg elsker at lege med mine pivedyr, tygge i alle mulige forskellige tyggeben, det er lige mig. Og så er der intet bedre end at sove i mors arme hele natten.
Men ellers er jeg bar dygtig til at være alene hjemme. Der laver jeg ikke ballade. Mor har lært mig, at dække på kommando. Så jeg glæder mig til at vi skal starte til hundetræning til september, så skal jeg vise dem, skal jeg! 

VUF VUF fra Alfie (sku hilse fra min mor)

 

 

Juni 2012

En hilsen fra Jack & Joe :))))

Jeg sender et billede av min datter sammen med Jack og Joe i haven. De liker veldig godt å leke i haven alle tre, især nå som været har vært så godt. De sover godt om natten og har funnet seg godt til rette. Når guttene møter nye mennesker bjeffer de litt til å begynne med men aksepterer dem med en gang og er veldig kjærlige og er mye modigere enn de var til å begynne med.

 

 

Maj 2012

Hej Mona, Margit, Kristina, Tina, og alle der har hjulpet Homer.

Nu er det 1 år siden vi var så heldige at få Homer, og tusind tak for det.

Det går rigtig godt med Homer. Han er bare så glad og tilfreds med sit nye liv. Han elsker når vi tager i sommerhuset og han og vores anden hund Ashia bare kan løbe og fange skum fra bølgerne ved Vesterhavet. Han elsker også at gå i skoven, og han er ved at vænne sig til løberne så de ikke lige får en overhaling af ham. Han elsker også at lege med alle de hunde vi møder i skov og på marken. I dag søndag, skal vi til hundetræf hvor vi skal i skoven med en masse hunde, det bliver sjovt.

I starten vi havde ham stak han dog af et par gange, også under gåturene. Alt det er nu ovre. Så lige et tip til dem der måske har det samme problem med deres græske hund, sæt en lang line på hunden og træn indkald på turen, efterhånden som hunden lyster bedre, klip et stykke af snoren, bliv ved med at klippe et stykke af, til I er sikker på at hunden nu altid kommer når I kalder på den. Det virker.

Til efteråret skal vi starte lydighed i DCH og når vi har klaret prøven der, vil vi prøve at gå til Rally, hvor man skal lave en masse sjove ting og opgaver. Homer elsker bare at få opgaver og udføre dem, så det skal nok blive sjovt.

Han er bare en lille kælen fyr, der elsker at blive nusset om, og han og Ashia er bare hinandens bedste venner, godt vi fik ham.

Som I kan se er han og Ashia og modeller på en fin kage til min fødselsdag.

Kærlig hilsen

Isabella og Arne

 

 

April 2012

Hej Mona og Græskehunde.

Nu har jeg boet hos min familie i næsten 2 måneder og så vil jeg bare lige skrive hvordan det går og fortælle jeg har det godt :)

Da jeg kom herhjem til min familie, var jeg en smule bange, så da mor og far gik i seng, begyndte jeg at pive helt vildt, så de kom ned og sov på sofaerne, kun for min skyld, og jeg nød det meget, jeg lagde mig op til far og der puttede jeg bare godt.

Jeg skulle lige lære at jeg nu havde fået et hjem, så jeg kom til at stikke af et par gange og jeg gik også i skraldespandene efter mad, hvilket jeg stadig kan finde på, hvis jeg kan få chancen for det, selvom jeg har masser af mad i mine hundeskåle, jeg synes det var underligt at alt det mad kun var til mig, så jeg kiggede tit mærkeligt på min mor og far, men det har jeg vænnet mig til nu, og der er ingen andre der må få af den, så bliver jeg lidt sur.

Jeg har været renlig fra dag et og det synes mor og far bare er så flot af mig. Jeg skal nok fortælle dem når jeg skal, men de går tit ture med mig og jeg kommer også tit ud i haven, men i øjeblikket kun i snor, for jeg har fundet ud af hvordan jeg kommer over hegnet, så nu er far i gang med at lave nyt hegn, så kan han lære det vuf vuf.

Jeg har fået tre dejlige venner, tre søde katte og jeg er især glad for den ældste kat der bor her, han hedder Buffas og når han har været ude hele dagen og så kommer ind igen, kan jeg ikke lade ham være, jeg er så glad for at se ham, så jeg render jeg efter ham og mysser ham, men han ignorerer mig for det meste bare, og kigger underligt på mig når jeg fjoller. Det forstår jeg ikke, jeg synes ellers ikke jeg er fjollet. Men det synes de andre når jeg løber stuen rundt og til sidst gemmer mit hoved under puden og siger sjove lyde.

Jeg har mit helt eget hjørne i stuen, hvor jeg har et tæppe, eller det var godt nok ikke mit, men det gjorde jeg det da bare til, for der skal alt mit legetøj ligge (som jeg stadig er lidt bange for) og så skal mine godbidder derhen at ligge, og så har jeg en hundekurv med min helt egen dejlig pude til. I starten vidste jeg ikke hvad det var og ville slet ikke have noget med den at gøre, men så prøvede jeg alligevel at lægge mig i den og der lå jeg godt, men jeg har fundet ud af at sofaen er meget bedre, så der hopper jeg op når jeg vil sove. Mor og far snakker godt nok om at sofaerne skal skiftes ud med en sofa der er nem at gøre ren, for jeg fælder meget.

Mor og far bliver sommetider lidt trætte af mig når jeg finder på at vække dem midt om natten for at få opmærksomhed, men de elsker mig alligevel.

Jeg har også prøvet at være i noget man kalder en hundeskov, men jeg var ikke så glad for de andre hunde, så nu går vi bare tur i skoven, det kan jeg nu godt lide.

Jeg har været en tur med hjemme hos mors bror og efter fem minutter følte jeg mig hjemme, så jeg er ikke bange for nogen og jeg elsker når der kommer nogen på besøg, det betyder bare mere opmærksomhed til mig, for det kan jeg ikke få nok af.

Mange tak for i fandt mig og jeg fik chancen for at få min helt egen familie. :)

Vov vov fra Fifi

 

 

April 2012

Hej alle

Nu er det på tide, at vi sender en hilsen fra Mirta og familie.

Vi har nu haft Mirta i snart 4 år, så hun er jo blevet en voksen dame på omkring 7 år. Den lille dame har det rigtig godt, og nyder sin tilværelse. Det er ikke så længe siden vi var til dyrlægen til det årlige check og vaccination. Mirta har har jo været rædselslagen for dyrlægen, og har været totalt stresset hver gang, men for første gang gik det godt, og Mirta accepterede hvad dyrlægen gjorde ved hende, så der var stor ros!

Mirta er en sej lille dame, som heldigvis aldrig er syg, og alt var da også som det skulle være.

Mirta er stadig den "store" vagthund, og hun skal altid lige fortælle naboen, at hun også er i haven, hvis de er det. Men de kender hende jo ;-)
Vores voksne søn der er handicappet og sidder i kørestol, er hjemme på weekend hos os ca. et par gange om måneden. Når vi alle mand går tur, vil Mirta ikke gå hverken bagved eller foran kørestolen, men lige klods op af hjulet, hvilket jeg ikke er helt tryg ved, men hun insisterer. Man kan næsten fornemme, at hun vil beskytte vores søn.

Mirta er den helt rigtige hund for os, og vi elsker hende utrolig meget, og det er svært for os ikke at overforkæle hende. Som det også kan ses på det ene billede, når far og Mirta har taget liggestolene, så må mor sidde i en hård havestol. ;-) Mirta er en udpræget sommerhund, hun er ikke meget for mørke, kulde og blæst, derfor er de fleste billeder taget i sommers.

Vi kan stadig undres over hvor anderledes en hund hun er. Mirta er ikke en hund man kan skælde ud eller irettesætte, for hun laver ingen numre.

Mirta var ikke specielt legesyg da hun kom ind i vores familie, men det er hun blevet, og nu kan hun endda underholde sig selv med et stykke legetøj, hvis vi lige er optaget af noget andet, men den lille dame er også meget nysgerrig, så hun skal jo også lige følge med i alt hvad vi laver.

Vi gemmer stadig en godbid hver aften, som Mirta skal finde, og hvis vi af en eller anden årsag glemmer det, skal hun nok gøre os opmærksom på det, hun sætter sig og nedstirrer os, til én af os fatter hvad der er galt. Det er bare ikke nemt at gemme mere, for hun er blevet alt for dygtig. Vi gemmer ikke nede mere men oppe, især ude i haven. Det er rigtig sjovt at iagtage hende, hun stiller sig på bagbenene og snuser op i luften, og hun finder sin godbid, ikke hver gang, men hver eneste gang.

De bedste hilsner til alle i Græske Hunde!

Mirta og familie

 

 

Marts 2012

Hermed en lille hilsen fra lille dejlige Rocky. Nu har jeg haft Rocky i et halvt år og han er faldet rigtig godt til. Han er en lille glad hund, der elsker at finde solpletter, hvor han kan ligge og hygge sig. Når man sætter sig, kommer han løbende med sit legetøj og smider det foran en, så vi kan lege. Det kan han såmænd blive ved med i halve timer.

Han er elsket af hele familien. Min datter og børnebørn beder mig ofte om at rejse et eller andet sted hen, så de kan få lov at passe ham. Når de passer ham, er han med min datter på kontoret, og der ligger han pænt og sover eller gnaver i sit tyggeben.

Jeg øver med ”sit” og ”dæk” og han er ved at finde ud af det, så det skal nok komme. Selvom jeg ikke tør slippe ham, er han rigtig flink til at komme, når man kalder på ham. Når vi går tur, kigger han sig om for at se, om der er nogle hunde, han kan hilse på. Han elsker dem alle, store som små, hanhunde og tæver, men katte og fugle skal jages.

Jeg har kun haft positive oplevelser med ham og er rigtig glad og taknemmelig for, at jeg fik lov til at adoptere ham.

 

 

Februar 2012

Hej

Jeg sender lige en hilsen til foreningen af Græske hunde. Jeg bliver nemlig 1 år idag. Hurra Hurra. Far siger at nu må jeg godt begynde at opføre mig som en på 1 år, hvad han så mener med det, ved jeg ikke.

Jeg er blevet rigtig glad for min nye familie her i Nibe. Jeg tror også de er glad for mig. De roser mig tit og giver mig noget de kalder "Godbidder" - dem kan jeg godt lide.

Far og jeg går til hundetræning. Der har jeg fået en god ven som hedder Aslan. Ham leger jeg rigtig godt med.

Hilsen

Hanne, Jan og Bumle

 

 

Februar 2012

Hej allesammen.

Ak, ja, hvor tiden går stærkt, og det ikke mindst i godt selskab. I disse dage er det efterhånden 2 måneder siden, at vores Teddy flyttede ind og efterfølgende blev en helt uundværlig del af vores familie.

Efter et forfærdeligt efterår, hvor vi mistede 4, ud af 5, af vores højt elskede, gamle langhårede gravhunde (gr. div. sygdomme), sad vi tilbage med lille, ensomme Tilde på 6 år. Familien, incl. vores 4 store drenge, var knuste.

Jeg har længe fulgt Græske Hunde, via hjemmesiden og Facebook. Vi vidste at vores næste hund engang skulle adopteres derfra, men jeg var slet ikke klar til at tænke på en ny hund endnu… Men her gik min mand så ind og overtog. Heldigvis! Vi skulle have en Græker og det skulle være nu! Han vidste, at vi havde den nødvendige erfaring og overskud til at gøre en forskel for en af de hunde som der ikke var ” bud efter”. På adoptionssiden for danske hunde fandt han så Teddy. Teddy er 2 år, ligner et (langt) mix imellem en langhåret gravhund og en rottweiler. Han er udstyret med et stort overbid, skæve ”kommode” ben og vejer 28 kg og er, efter vores mening, simpelthen usædvanlig smuk… Min mand fik efterfølgende bekræftet, via en opringning til Teddy’s kontaktperson (som også var hans plejemor), at han var en hund for os. Han kom til Danmark som ca. 3 måneders hvalp og har siden da boet hos denne særdeles kompetent og kærligt plejefamilie. Teddy’s lidt sky og meget sensitive sind bevirkede dog, at det ikke havde været muligt at finde et passende hjem til ham. Jeg lod mig overtale og det blev så vores held!

Teddy er faldet godt til. Hans milde sind og blide væsen har totalt erobret vores hjerter. Han vil altid være en forsigtig hund, som har brug for rolige og trygge rammer, men han vokser med opgaverne og er efterhånden blevet ganske god til at takle nye indtryk og tiltag. Vores dejlige gravpige Tilde er lykkelig for sin nye ”hunde-mand”. De to hygger sig og nyder hinandens selskab. Teddy trives fantastisk godt med at bo på landet, i et skovbryn, og elsker de daglige skovture. Med ganske få specielle hensyn er han utrolig nem, ukompliceret, glad, og velfungerende i hverdagen. Sker der for meget omkring ham, så trækker han sig, hvorefter hans nysgerrighed dog hurtigt tager over og han kigger frem igen :0). Han er stærkt knyttet til min mand og jeg og intet er bedre end at sove længe i weekenderne, vågne op imellem os, og blive kælet i ”timevis”. Han er legesyg, lidt af en ”tiggeprins” og nu også hele husets ”vagthund”… Ja, han kan såmænd oppe sig til at supplere Tildes energiske ”bjæfferi” når det ringer på døren med et enkelt, eller to, dybe VOV’er (man skal da ikke fornægte sin Rottweiler baggrund helt), hvorefter han søger ind i sikkerhed under Mor’s ”skørter”.

Vi vil altid være dybt taknemmelige over, at vi blev udvalgt til at adoptere denne helt specielle, smukke og blide hund, som blev ”vores lys i mørket”. Tak til Græske Hunde og til hans danske plejefamilie, for god og kærlig pleje af vores Teddy, indtil at han kom HJEM til os.

Kærlig hilsen fra Teddy og hans familie (Karin, Eric og sønner)

 

 

Januar 2012

Hej alle sammen.

Først vil jeg gerne takke Sonja for at have fundet mig i min elendige tilstand i Grækenland, hvor hun tog mig til dyrlæge, og gav mig noget at spise samt kærlighed. – Nå, men det er heldigvis længe siden, og har snart glemt det hele, for nu er jeg flyttet til Danmark, hjem til min nye familie..

Min familie består af mig selvfølgelig, samt mine to firbenede brødre og vores to mennesker, samt noget de kalder en fugl og en kanin, og så har de taget 2 kattekillinger til sig, som havde brug for hjælp sagde de.

Da jeg kom hertil vidste jeg ikke rigtig hvordan man legede med de andre hunde, og slet ikke hvordan man leger med mor og far. Men det har storebror Kenzo lært mig, selvom han godt nok var lidt voldsom i starten, men nu har jeg taget revanche og er ligeså farlig som ham, jeg kan nemlig også knurre og gø når jeg leger, faktisk bedre end ham synes jeg selv… Og så er jeg meget hurtigere end ham, og nogle gange får jeg løbet ham helt træt, har jo opdaget hvor sjovt det er at lege, så kan slet ikke stoppe igen. Så mor og far siger det er godt jeg har to brødre, så de kan få lidt ro engang imellem, synes nu ellers de trænger til at røre sig lidt mere, sådan som de kan ligge og dase nogle gange..

Kenzo og jeg har fundet på en leg der hedder, hvem kan komme først ned til hegnet mens vi ser hvem der kan gø højest af de hunde der kommer forbi, det er super sjovt, undtagen hvis mor er hjemme. For hun stopper det med det samme og så rynker hun øjenbrynene på sådan en mærkelig måde, men Kenzo har fortalt at når mor gør sådan, så synes hun vi har været uopdragne (hvad det så end betyder?) og Kenzo stopper med det samme, så det gør jeg selvfølgelig også… Cody gider ikke sådan noget, han er altid inde hos far, mor kalder ham for fars hund…

Selvom Kenzo var den eneste vagthund i huset inden jeg kom, så må jeg sige det er godt de fik mig, for han er da vist ikke hvad han har været, nogle gange må jeg virkelig hjælpe ham med at fortælle, når der er fare på færre og noget ikke er som det skal være.. specielt om natten, der må jeg virkelig hjælpe ham og vække hele huset, så vi alle sammen er på vagt.

Cody min lillebror (kalder ham min lillebror fordi jeg bestemmer, men mor siger han er min storebror, vist noget med alder, siger hun?) nå, men min lillebror må altså ikke kigge ind til kaninen for det er min… så når han kommer for tæt på buret så spæner jeg hen for at jage ham væk, mens jeg gør ad ham, han skal ikke se eller lege med min kanin…

Og kattene, ja det er et værre renderi, da jeg jo gerne vil bestemme hvor de skal gå, og om de må lege sammen, og hvornår de må snakke med drengene. Så travlt det har jeg da fået…

Efter jeg fandt ud af at den store runde ting med noget de kalder dyner? Var købt kun til mig. (de første tre dage nægtede jeg at røre den med så meget som et hundehår, vidste jo ikke hvad det var, selvom mor prøvede ihærdigt at vise mig at jeg kunne træde op og få godbidder, næh nej, den går ikke her!) Måtte jeg i starten lære mine brødre at jeg IKKE deler seng med nogen, og de måtte heller ikke låne den, når jeg ikke selv brugte den, den er jo købt KUN til mig… bare fordi min mor siger de plejer at dele både senge, huler og sofa, så gjorde jeg det ikke. Det kunne de godt glemme alt om… Men altså efter jeg har fået overtalt mor og far til at vi (her mener jeg altså mig) må ligge og putte i sengen om natten sammen med dem. Så må de andre da godt låne min kurv. Selvom det er hyggeligt når både mor og far ligger og sover, så er det altså endnu bedre når far tager på arbejde meget tidligt eller har natarbejde, så kan jeg nemlig rigtig brede mig Dog siger far jeg nogen gange har indtaget hans plads hvis han står op for at tisse. Men det passer ikke, han skal jo op alligevel…
Når vi er ude og gå tur, så er der ret mange farlige mennesker og hunde, så derfor når jeg ser nogen, så skynder jeg mig at gø rigtig højt af dem, og så løber jeg om bag storebror Kenzo, så er jeg i sikkerhed.. Han er jo både større og stærkere end mig, og så kan han se ret frygtindgydende ud, (ved det, synes jo selv han så farlig ud, da jeg kom til min nye familie) Selvom han er ret så sød, ja faktisk så er vi nok lidt kærester i det smug, for vi kan rigtig godt lide at slikke hinanden og putte sammen.. og vi leger hele tiden og mor siger jeg har fået charmet ham, som ingen anden hunhund har formået. Fordi han ellers kun synes bolde og tove er det bedste at lege med, også selvom der er lækre hundedamer, der prøver at charme ham…

Jeg er ret mor glad, så jeg følger altid efter hende rundt i huset og i haven. Hun forkæler os alle ret meget, men tror hun elsker mig mest, fordi jeg skynder mig altid op og putter i sofaen, så snart hun sætter sig. Jeg er også rigtig god til at hjælpe til med at pakke ud, når mor har købt ind. Hun siger jeg er den hurtigste til at finde ud af hvilke poser der er kød i Og jeg hjælper altid til med at ordne kaninen og fuglen, selvom jeg må jage lillebror Cody væk. (han påstår han altid har hjulpet mor med det, også før jeg kom til, men det tror jeg ikke på jeg er jo meget bedre til det end ham).

Jeg har fået mig en anden god legekammerat det er min kusine Freja, hun er ret skæg hun hopper altid rundt de mest beskidte steder, når vi er ude at gå tur. Mor kalder hende søløve sælen, vist noget med et underbid, så hun ligner en sød søløve sæl. Nå men hun er i hvert fald den bedste til at finde de største mudderhuller, og det er bare superskægt at hoppe rundt i Men skal altid skylles når vi kommer hjem, efter sådan en dejlig dag med mudderbad, tror ikke mor ved hvor sundt det er for en skinnende sund pels, prøver ellers altid at smutte udenom…

Selvom jeg hurtigt blev ret tryg ved det hele derhjemme og med menneskene omkring mig, så var jeg i starten ret bange for når mor tog mig ud i bilen alene for at køre ud (at træne) så tvivlede jeg stærkt på om det nu også var rigtigt, eller om hun ville aflevere mig et sted, og specielt hvis der kom nogen hen til bilen sammen med mor. Så vendte jeg måsen til dem og lukkede øjnene og gjorde mig helt tung i benene, så jeg ikke kunne gå…

Men nu hvor jeg har fundet ud af at jeg må blive boende, sådan for alvor, er jeg begyndt at lære Kenzo nye tricks til hvordan man bedst holder vagt, nemlig ved at stå på bagben op med forbenene i vindueskarmen og så kan vi rigtig holde øje og skælde dem ud som ikke må gå forbi ude på vejen. Der er altså ret mange, så det er noget af et job, kan i nok forstå…

Nå men det var vist noget af en opdatering fra mig Sender lige nogle billeder af mig og mine ”søskende”

Vov Vov fra Kaysa og hendes familie

P.s. Jeg er for resten vokset 6 centimeter i højden, så nu er jeg blevet en rigtig STOR hund. Samt at jeg har lært at hyle/tude MEGET HØJT (ligesom ulvene) når vi skal ud og træne eller andet rigtig sjovt

 

 

Januar 2012

I år bliver ARGOS 7 år, og som det fremgår af et par af de medsendte billeder, er han blevet en stor flot hund, som for øvrigt besluttede at ville ligge i sin kurv, da han blev 5 år og 1 dag!

Der skete også andre bemærkelsesværdige ændringer med ham, så det virkede som om han var kommet sig over, hvad han havde oplevet i Grækenland.

Fra den dag begyndte han at ville være HUND og så på os men nye øjne, og han ville også tillade at vi rørte ham i ansigtet af egen fri vilje. Stor dag. Nu kommer han hen og lægger hovedet på vores knæ, og af egen fri vilje putter sig ind til os når vi ser fjernsyn. Han planlægger endda, hvor og hos hvem han skal hygge sig, kan vi tydelig se.

Det er stadig en stor glæde at bo sammen med Argos Jensen (som vi kalder ham) og da vi har to Phalener har han altid nogen at lege med. At de små hunde vejer 3 og 5 kg er uden betydning, for de har det fint sammen.

Mange gode Nytårshilsner til dig Benedikte og til alle andre som gør en god gerning for Græske Hunde.

 

 

December 2011

Kære alle, specielt Benedikte og Jette

Her fra Tåstrup vil jeg lige sende jer en hundehilsen og sige tak for at jeg kom til Danmark i april. Jeg er Tashi (tidligere Happy) og rendte rundt i en sigøjnerlejr i Grækenland. Så blev jeg samlet op og et billede blev lagt på jeres hjemmeside. Så sad der en kvinde i Tåstrup og syntes at jeg så sød ud, og så endte jeg med at komme med Benedikte i en flyver. I lufthavnen var jeg noget betænkelig, specielt da jeg helt alene skulle gå med disse fremmede mennesker. Og ind i en bil, det ville jeg ikke. Men så satte kvinden sig ind, og hun virkede jo ok, hun talte sødt til mig, og så hoppede jeg ind. Så sad vi sammen hele turen. Da vi kom derhen, der viste sig at være hjem, så gik vi en lille tur og manden kom med en anden hund, der skulle med ud at gå. Hjemme igen gik vi alle ind i huset. Siden har vi været sammen. Min hundesøster er ok, lidt gammel og langsom, men sød nok. Og hun passer bestemt på mig, hvis hun tror en anden hund er efter mig. Som om jeg -en gadehund- ikke kan klare mig selv, men det er da sødt.

I sommer var vi på telttur, og det var altså noget koldt, specielt fordi jeg lige var blevet total plysset. Men så gav min mor mig tæppe på om natten. Og herhjemme har jeg fået sneget mig op i sengen om natten. Først måtte jeg ikke, men så var John ikke hjemme en nat, og så syntes mor vist, at det var hyggeligt at have mig ved siden af. Og nu er jeg en trofast benvarmer om natten. Jeg er faktisk meget forkælet her, der er ingen der råber efter mig, og jeg bliver kløet og nusset, når jeg vil. På gaden siger folk: nej, se en sød lille hund- det må være mig, de mener. Jeg har også lært af storesøster, at om morgenen laver man en lille dans for mor, så får man mad. Og mine menneskestoresøstre er også vilde med mig. Når de passer mig, får jeg lov at være i sengen hele tiden. De synes det er sjovt, at jeg kravler rundt oven på dem.

Så tusind tak for at give mig mulighed for at vise, at jeg er en dejlig familiehund. Jeg elsker min nye familie og de elsker mig.
Og tak for at I bliver ved med at redde andre græske hunde.

Mange vov Tashi.