GRÆSKE HUNDES PLEJEPROGRAM

 
Siden er opdateret den 22. april 2018

Mange ældre hunde i Grækenland bliver smidt på gaden eller afleveret på et internat, når de ikke længere er spændende. For ældre hunde er det meget traumatisk at skulle overleve på gaden, eller under de ofte kaotiske forhold på et internat, og når enhund har nået en alder af 7-8 år, har den ikke længere nogen chance for at blive adopteret. Derfor har vi startet et plejeprogram for disse ældre hunde. Hvis en familie ønsker at give en sådan hund et godt otium, betaler Græske Hunde størstedelen af omkostningerne i forbindelse med hjemtagelse af hunden, dvs. dyrlægecheck, vaccinationer, pas samt transport til Danmark, og hunden kan herefter adopteres for bare kr. 1.000,-.

Har du spørgsmål eller ønsker du at blive plejefamilie eller adoptere én af hundene, bedes du sende en mail til adoption@graeskehunde.dk med overskriften "Plejeprogram"

 

MØFFE (hun) steriliseret

Da Møffes ejer er blevet for syg til at tage sig af Møffe, søger vi et nyt hjem til hende.

Møffe er en aktiv hund, der er utrolig glad for mennesker.

Hun bor pt. sammen med små børn uden problemer - kan dog i sin glæde hoppe op, men så skal der blot en lille nej til. Møffe har aldrig prøvet at være uden anden hund, og vil ikke egne sig i lejlighed, da hun har lidt lyd på - hun snakker :-)

Møffe vil helst bo sammen med en hundebror, da hun ikke kan li alle tæver -og omvendt. Møffe bor også sammen med en kat, uden problemer.

Møffe er en god og dejlig hund, der så inderligt fortjener et nyt hjem. Hun er ca. 7-8 år gammel og vejer 16 kg.

Send en mail på adoption@graeskehunde.dk hvis du vil gøre Møffe lykkelig ...