Hunde til adoption - i Danmark

 
Siden er opdateret den 1. maj 2018

Før du beslutter dig for at adoptere en af vores hunde, bedes du venligst omhyggeligt gennemlæse PRAKTISK INFORMATION hvor du finder oplysninger om adoptionsprocedure, priser, lovgivning m.v. Du bør også overveje hundens alder. Læs mere på HUNDENS ALDER.

Hundene her på siden befinder sig i Danmark. De hunde der er mærket med HASTER er hunde der har akut brug for hjælp. Hver hund har en kontaktperson, som du venligst bedes rette henvendelse til, hvis du er interesseret i hunden, eller har spørgsmål om den.

HUSK: Der er også danske hunde der søger en familie

Der er også hunde der sidder på internater i Danmark og savner en kærlig familie. De har bestemt fortjent et godt liv. Besøg derfor de danske internaters hjemmesider, hvis du ønsker at hjælpe en dansk hund i nød. Du kan finde links til danske internater på siden Links

Se flere billeder af plejehunde i Danmark på Facebook

 

HVALPE

EBBA (hun)

Sted: I pleje i Ribe

Alder: Ca. 4 måneder, vejer ca. 4-5 kilo (medio april 2018)

Kontaktperson Mona

Baggrund

Ebba og Egon (som allerede er adopteret i Danmark) blev sat af udenfor internatet.

Beskrivelse

De er søde og sociale, elsker mennesker, og er ikke bange for alle hundene på internatet, som man ellers kunne tro når de er så små..

 

ALBERT (han)

Sted: I pleje 4850 Stubbekøbing

Alder: Ca. 5 måneder, vejer 12,5 kilo (medio marts 2018)

Kontaktperson Jette

Baggrund

Alice, Albert og Alfonso blev dumpet i bjergene i Grækenland.

Plejefamiliens beskrivelse

Albert er en super social og glad hvalpedreng, han trives fint med både hunde og katte. Han er en aktiv hund, der gerne ville lære :-)

Han går rimelig pænt i snor, og er næsten renlig.

Albert leger med alt og alle der gider, og er der ingen... så er han god til at lege selv..

BEMÆRK: Albert var så uheldig at brække sit ene forben. Han er nu opereret, men vil først kunne flytte fra plejemor når hans ben er helet ...

 

 

UNGHUNDE

MALUCA (tæve)

Sted: I pleje Tølløse/Holbæk

Alder: Ca. 1 år, vejer ca. 16 kilo (ultimo april 2018)

Kontaktperson Iben

Baggrund

Maluca kom til Danmark i marts 2017. Desværre var det ikke muligt for hendes nuværende familie at beholde hende, og hun er derfor til omplacering.

Plejefamiliens beskrivelse

Maluca ;-)

Hjemme hvor hun er tryg, er hun en kæmpe glad hyggefis, der helst skal ligge helt tæt på en i seng og sofa :-) og som skal følge med i alt, hvad der sker omkring hende :-)

Hun er meget legesyg, og leger meget med mine andre hunde ( hun bor pt. sammen med 5 andre ) og gider de ikke lege, så leger hun selv med sit legetøj, eller gumler på kødben :-)

Hun kan gå løs, og kommer fint ved indkald, er renlig og elsker at køre i bil.

Kattene ( har 2 ) er hun meget glad for, og vil meget gerne møsse og "lege" med dem, hvad de ikke altid gider, men siger de fra, så trækker hun sig.

Hun er en "anelse" grådig ( forklædt piratfisk :-) m.h.s til mad / godbidder, så det træner vi med, hun har dog ingen problemer med at søge efter mad / guffere sammen med de andre hunde når jeg smider det rundt i haven.

Men, lige så glad og tryg, hun er hjemme hos mig og de andre hunde / dyr, lige så usikker og utryg er hun, når her kommer gæster eller ved møde af andre mennesker / hunde på gåture.

Alt og alle, er lidt farlige og skal ses an.

Så Malucas nye ønske hjem, er et roligt hjem med ( mindst :-) en anden legesyg hund, hun kan lege med og støtte sig op af, samt en familie der har forståelsen for hendes usikkerhed i nye situationer og som lader hende tage tingene i sit eget tempo :-)

Til gengæld får man så også den mest kærlige hund, der følger en i tykt og tyndt :-) :-)

 

LUNA (tæve)

Sted: I pleje i Jylland

Alder: Ca. 7 måneder, vejer ca. 9 kilo, (ultimo marts 2018)

Kontaktperson Tina & Freddy

Baggrund

Luna blev fundet udenfor internatet på Santorini.

Beskrivelse

En rigtig glad fræk lille hund, som bare elsker at lege og putte, hun vil være perfekt til en aktiv familie der godt vil have en mindre hund, men en hund som alligevel sagtenes kan følge med også når der er fart på ..

 

HERCULES (han) kastreret

Sted: Nordsjælland

Alder: Ca. 1 år, (ultimo januar 2018)

Kontaktperson Jette

Baggrund

Hercules, som kom til Danmark maj 2017, søger en ny familie.

Beskrivelse

Hercules er dejlig en aktiv hund, der knytter sig tæt til sin ejer.

Han har gået til hundetræning og kan de basale kommandoer, og går pænt i snor - han er dog meget opmærksom på sine omgivelser, og bliver let distraheret ...

Han hilser ivrigt på de mennesker han møder, men skal lige se andre hunde lidt an.

Hercules' ideélle familie skal have tid og overskud til at træne med ham. Han har brug for hus og have med plads, og en anden hund at boltre sig med, da han ikke trives som enehund.

Hercules er glad for at køre i bil, og er en stor dejlig og trofast følgesvend.

 

 

VOKSNE HUNDE

SAMICA (tæve)

Sted: I pleje Tølløse/Holbæk

Alder: Ca. 2 år, vejer ca. 16 kilo (ultimo april 2018)

Kontaktperson: Gitte F på mailadressen spip88@gmail.com

Baggrund

Samica kommer fra Bosnien, hvor hun blev fundet efterladt i en papkasse, sammen med sine 5 søskende ca. 7 dage gammel :-( Hun kom til DK i januar 2017, men det gik desværre ikke så godt i hendes nye familie, så hun kom i pleje i slutningen af februar 2017, og har været hos sin dygtige plejefamilie siden da.

Plejefamiliens beskrivelse

Samica har nu været her i over 1 år, og jeg ville ønske at jeg kunne beholde hende, men har allerede selv 4 hunde, samt endnu en plejehund, græske Maluca, så nu leder jeg efter den perfekte familie til Samica :-)

At der er gået så lang tid, før jeg leder efter en ny familie, er at Samica var meget bange og utryg for alt og alle, da hun kom her og jeg ville ikke sende hende videre, før hun var klar til det :-)

Det er hun så nu. Dog - hvis du leder efter en hund, der springer i favnen på fremmede, og som du gerne vil have med allevegne - så er det ikke Samica.

Hun er nu blevet meget bedre og hilser glad på gæster, hvis de er rolige og lader hende komme til dem :-)

Når det så er sagt, så er hun her, hvor hun nu er tryg, den gladeste lille hundefis, der elsker at ligge i arm, give masser af møsser ud og bare er så sød, nem & kærlig :-) Hun er meget legesyg og kan bruger timer i haven i leg med de andre hunde :-) Mine 2 katte ignorer hun, gederne og hestene er lidt farlige, men hønsene vil hun mægtig gerne lege med !!!! :-)

Det eneste "negative" er, at hun er vagtsom, så alle der kommer forbi grunden (bor på landet) får lige et ord (VOV) med på vejen, det arbejder jeg så meget med, at vænne hende fra :-) og hun stopper også promte når jeg beder hende om det :-)

Det perfekte hjem til Samica, er et roligt hjem med anden hund, hvor der er forståelse for, at hun selv skal bestemme farten mht. nye udfordringer/gæster m.m og med hus/have, da hun elsker at være ude :-) og ikke vil egne sig til at bo i en lejlighed.

Samica er jo ikke fra Grækenland, men Græske Hunde været så søde, at jeg må bruge deres hjemmeside :-)

Så skulle du/I være interesseret i at give Samica det helt rigtige hjem, så skriv en mail til mig :-)

 

SANDY (tæve) steriliseret

Sted: I pleje i Jylland

Alder: Ca. 3 år, vejer ca. 7 kilo (ultimo marts 2018)

Kontaktperson Mona

Baggrund

Sandy er en sød lille hundepige, som blev fundet på gaden skambidt af andre hunde, heldigvis blev hun samlet op og kom til dyrlægen hvor hun blev lappet sammen, men livet på SAWAs internat på Santorini synes hun ikke var det sjoveste efter det hun havde oplevet, så derfor valgte vi at tage hende hjem i pleje.

Beskrivelse

En rigtig kærlig hundepige, som elsker andre hunde på hendes egen størrelse, større hunde kan godt være lidt farlige først.

 

GULLIVER (han) kastreret

Sted: I pleje

Alder: Ca. 4 år, vejer ca. 14 kilo (ultimo februar 2017)

Kontaktperson Jette

Baggrund

Gulliver boede på gaden i et par år, men folk blev ved med at samle ham op og dumpe ham i andre områder, så dem der fodrede ham blev urolige for ham, og tog ham ind da vi bad dem om det.

Plejefamiliens beskrivelse

Gulliver er en lidt forsigtig fyr i starten, men når først han kender en, så er han fyldt med kærlighed. Han er en rolig hund, der har overstået hvalpestadiet, og nu bare fortjener et godt hjem.

Gulliver er ikke en hund til en familie, der skal have deres første hund og han skal ikke bo med børn eller andre hanhunde,. Han kan sagtens bo med tæver og bor fint sammen med 2 hos plejefamilien..

Han er en charmerende pølsehund, med de skønneste små kommodeben :)


 

HUNDE MED SPECIELLE BEHOV

Ingen pt.

 

KATTE

Ingen pt.