Litteraturliste

 

Anders Hallgren, ’Hundens gyldne regler’
En god bog at læse for dig der ønsker at vide noget om hundens grundlæggende adfærd. Bogen giver dig ligeledes svar på, hvorfor din hund reagerer som den gør i mange situationer.

 

Anders Hallgren, ’Forstår du din hund?’
Hvorfor gør din hund, når det ringer på døren? Hvorfor hopper din hund op af gæsterne? Hvorfor trækker din hund i snoren? Og mange andre ting kan du få svar på i denne let læselige bog.

 

Anders Hallgren, ’Problemhund og hundeproblemer’
Denne bog beskriver mange eksempler på uhensigtsmæssige adfærd, som vores hunde kan tilegne sig. Du får samtidig også en opskrift på, hvordan du selv kan træne med problemerne. En rigtig god bog at læse, hvis man vil forebygge at problemer opstår i stedet for at helbrede, når først problemerne er opstået.

 

Anders Hallgren, ’Den gamle hund’
En god bog at læse for dig, der ønsker at vide, hvordan du stimulerer din gamle hund, da den ligesom alle andre hunde også har sine behov og evner.

 

Cecilie Køster og Morten Egtved, ’Klikkertræning for din hund’
Denne bog lærer dig de grundlæggende teoretiske principper i klikkertræning, og ikke mindst hvordan du træner efter disse principper i praksis.

 

Gwen Bailey, ’Hvad tænker din hund?’
Hvorfor jagter din hund sin egen hale? Hvorfor ruller hunden sig i ildelugtende ting? Få svar på disse og en række andre spørgsmål i denne bog. Bogen viser og fortæller også om en lang række af de signaler, din hund bruger i forhold til mennesker og andre artsfæller.

 

Irene Jarnved, ’Fra hvalp til hund’
Hvis du overvejer at anskaffe dig en hvalp, så giver denne bog dig et godt indblik i, hvad det kræver af tid og overskud at opdrage en hvalp. Hvis du i forvejen har hund, og derfor skal have introduceret to hunde for hinanden, giver bogen dig også nogle gode råde til det. Bogen beskriver hvalpens udvikling op til 1-års alderen.

 

Irene Jarnved, ’Hunden i hverdagen – forebyggelse og løsning af adfærdsproblemer’
Denne bog giver dig et godt indblik i, hvorfor det er så vigtigt, at vi stimulerer vores hunde både fysisk og mentalt. Det handler om at forebygge, at din hund får en uhensigtsmæssig adfærd, men har den allerede fået det, giver bogen også nogle gode råd til, hvordan du selv kan arbejde med det.

 

Roger Abrantes, 'Hunden alene hjemme'
Bogen indeholder et helt fast program, som du bør læse, INDEN du får din nye hvalp/hund hjem. Træningsprogrammet tager ca. 3 uger at udføre, såfremt du arbejder med det hver eneste dag.

 

Turid Rugaas, ’På talefod med hunden – de dæmpende signaler’
Bogen til dig der ønsker at forstå, hvad din hund forsøger at fortælle dig. Bogen tager udgangspunkt i de dæmpende signaler (også kaldet konfliktmindskende signaler), som vores hunde konstant bruger. Du kan også selv lære at bruge disse signaler, når du kommunikerer med din hund.

 

Der findes naturligvis mange andre gode og spændende hundebøger, men hvis du for eksempel går på biblioteket efter litteratur, så skal du lige være opmærksom på, at de bøger du læser er skrevet indenfor de sidste 10 år. Der er nemlig sket en rivende udvikling indenfor hundeverden, og alt omkring indlæring og hundeforståelse vil ofte være forældet i de ældre bøger.

 

© 2013 Graeske Hunde, Denmark - Registered charity no. 30 74 17 65 - All Rights Reserved - Designed by Marianne Wehlast