
Vi sponsorer selvfølgelig også neutralisationer, da dette er det vigtigeste værktøj til at nedsætte antallet af herreløse dyr på øen,
og har indgået en aftale med en lokal dyrlæge, så vi får en fordelagtig pris.
Der er blevet lavet en meget sparsommelig og primitiv klinik, men Linda Due Hansen har fået sponsoreret et helt nyt operationsbord,
plus en masse ekstra udstyr så vi kan lave en hel ny og arbejdsdygtig klinik til vores dyrlæge.

I skrivende stund er disse ting til den nye klinik på vej til Salamina, og vi vil selvfølgelig lægge billeder på,
når den nye klinik er oppe og kørende.
Siden vi startede dette samarbejde, så bliver der opereret hver weekend af vores dyrlæge med hjælp af de fantastiske damer,
der har viet deres liv til øens dyr.

Vi håber at kunne se en mærkbar forandring inden for en rum tid, som vi har kunnet andre steder hvor der er blevet sat massivt ind.
Det tager tid, men det vil være arbejdet værd til sidst, og vi glæder os til den dag hvor Salamina er et af de steder med få herreløse dyr.
|