ZOE endnu en forsømt og mishandlet jagthund
Vores kontakt blev ringet op, og fik af vide der var en hvalp i en container med sine indvolde hængende ud.
Hun tog straks affære og tog afsted for at hente den. Det viste sig dog at det ikke var en hvalp, men derimod en lille voksen tævehund, som lige havde født hvalpe. Men noget var gået galt, måske hvalpene havde været for store, og hendes livmoder etc. hang ud bagtil.


Hun blev straks indlagt på dyrehospitalet, og man overvejede meget om ikke hun bare skulle aflives, men en optimistisk dyrlæge syntes at hun skulle have chancen, så det fik hun, og til alles forbavselse, overlevede hun operationen.

Hun skulle dog vise sig at have flere komplikationer, hendes "tæer" var så betændte at de faldt af på hendes forben, og hun skulle opereres endnu engang.
Hun var tydeligvis blevet mishandlet af sin ejer, for hun skreg skræk i starten når en mand kom i nærheden af hende, men overfor sin edningskvinde, var hun den sødeste og kærligeste lille hund, og det bliver bedre dagligt med også at møde andre mennesker.
Hun er nu endda begyndt at lege og fjolle, og det er som om hendes hvalpenatur nu er ved at komme frem. Hun kan endelig være det en hund også skal kunne være nogen gange, fjollet og legesyg.
Zoe er en helt speciel lille hund som har haft et mere end forfærdeligt, men hun er en ung hund, ca. 2 år, så vi håber hun kan glemme noget af det en dag, og finde en helt speciel familie der kan give hende alt det hun aldrig har haft.
Zoe er kun en af de mange hunde vi prøver at hjælpe, men uden jeres donationer, er det umuligt, så hvis I ønsker at gøre en forskel for hende og mange af de andre, så husk at intet beløb er for småt - mange bække små...

|