SPONSERFOKUS

 

 

 

 

Chrisco a/s har i over 7 år støttet Græske Hunde og lignende tiltag, der arbejder for bedre vilkår for dyr i Sydeuropa. Vores kontaktpersoner hos Chrisco a/s i Køge er salgs- og marketingdirektør Finn Juhl og salgskoordinator Dorte Birkedal. Begge er sande, entusiastiske dyrevenner, der aldrig tøver med at hjælpe dyr i nød. Deres fantastiske donationer til Grækenland må efterhånden gøres op i tons, for de har gennem årerne hjulpet med både foder til Athen samt i pallevis af diverse produkter som halsbånd, liner, plejeprodukter, snacks, legetøj m.m, der også er blevet fordelt rundt om i Grækenland. Firmaet er ligeledes en trofast støtte til vores initiativer i Danmark, f.eks. til julekalenderne.

Vi er til stadighed dybt taknemmelige for den gavmildhed, Chrisco udøver over for dyrene i Grækenland, og der hersker ingen tvivl om, at deres donationer har hjulpet mange dyr til en bedre tilværelse. Finn og Dorte er utroligt positive og varme personer, så det er altid en fornøjese at være i kontakt med Chrisco.

Chrisco a/s er en 100% danskejet og velrenommeret virksomhed med ca. 50 medarbejdere, etableret i 1977. Chrisco er førende inden for snacks, godbidder, tyggeting, legetøj, foder, plejeprodukter, liner, halsbånd m.m. til familiens kæledyr. Produkterne sælges og markedsføres langt overvejende gennem dagligvarebutikker og større petshops over hele landet. Vi har mange forskellige varianter at vælge mellem og noget til enhver lejlighed; fx til træning, aktivering, belønning, leg, hygge, forkælelse og pleje.

Chriscos idégrundlag hviler på en filosofi om at kærlighed til de almindelige kæledyr, som vi omgiver os med til dagligt, meget ofte udtrykkes i en eller anden form for godbid udover den daglige fodring. Det er dette marked og dette behov, som vi har opbygget hele vores virksomhed omkring. Målsætningen er en maksimal indsats på dette marked for at opfylde kravene til forskellige forbrugeres behov for at udvise en sådan kærlighed. Dette gøres ved en målrettet serviceindsats i så stor en del af landets dagligvarebutikker m.fl. via et effektivt salgs- og serviceapparatur. Denne brede distribution sikrer, at vi når ud til flest forbrugere med vores budskab.

Hvorfor har I valgt at støtte Græske Hunde?
Chrisco sætter en ære i at støtte GH og de mange frivillige, der yder en enorm indsats for nødlidende dyr i blandt andet Grækenland. Vi vil gerne hjælpe, hvor vi kan og ser, at vi med vores bidrag i form af snacks, godbidder, tyggeting, legetøj, foder m.m. er med til at gøre en forskel for dyr i nød.

Ønsker for fremtiden?
Som så mange andre håber vi selvfølgelig på, at forholdene i Grækenland bliver bedre, og at myndighederne begynder at støtte op omkring dyrevelfærden. Indtil forholdene bliver mere acceptable, kan GH naturligvis regne med vores hjælp til de mange nødlidende hunde.

Læs mere om Chriscos produkter til kæledyr og find nærmeste forhandler på: www.chrisco.dk.

 

Dorthe Birkedal

Finn Juhl