Louisas fantastiske historie

 

Louisas fantastiske historie

 

Som du kan læse på siden om fjernadoption, er der hunde på grund af sygdom, race eller adfærd ikke vil kunne adopteres til Danmark. Det er hunde der har lidt en hård skæbne, og som normalt skulle være aflivet. Men nogle få af dem fortjener så inderligt en chance for et værdigt liv, at det er meget svært at skulle tage den hårde beslutning.

Louisa er en af disse hunde.

Hun blev sat på vores fjernadoptionsside i starten af 2006. Her er præsentationen af hende fra dengang:

 

 

LOUISA har en sørgelig historie. Hun var på vej til et hjem i Tyskland for 2 år siden da hun blev stjålet. To år efter blev vores kontaktperson Emy, som er den person der har microchippet hende, ringet op af en dyrlæge 100 kilometer uden for Athen der har Louisa. Louisa har brækket bækkenet og begge bagben. Emy tog straks op og hentede hende. Græske Hunde besluttede sammen med en anden organisation at sponsere Louisas operationer og dyrlægeophold på 2000 Euro.

Nu vil Louisa blive passet af Emy indtil hun er helt rask.

I maj 2007 får vi så de glade nyheder fra Grækenland: 13 af vores fjernadoptionshunde er blevet adopteret i Tyskland gennem én af de organisationer vi samarbejder med. I Tyskland har man et andet syn på adoption af nødstedte hunde end man normalt har i Danmark, og derfor får hunde der ikke har en chance her hos os, af og til en chance for et godt liv i Tyskland.

Louisa er på listen!

Normalt mister vi så kontakten når hunden kommer til familien i Tyskland, hvor den tyske organisation tager over. Og det troede vi så også var tilfældet for Louisas vedkommende. Men sådan skulle det ikke gå. I juni 2007 modtog vi nemlig følgende hilsen:

Rent tilfaeldigt opdagede jeg "min" Luisa paa jeres hjemmeside. I skriver, at hun har faaet et hjem i Tyskland, og det stemmer ogsaa, men maaske kunne det ogsaa vaere sjovt for jer at vide, at Luisa har faaet et dansk hjem i München.

Jeg har haft Pointer i over 14 aar, og Luisa er nummer 4. Min foerste Pointer var Freja, som var fra Danmark, og aabenbart uegnet til jagt (ha, ha). Da hun var godt et aar, kom tilfaeldigvis Russia fra Italien forbi. Hun var tilsyneladende ogsaa uegnet til jagt og blev hos os naesten 9 aar.

Saa kom Gina. Hun er nummer 3 og fra Tyskland, og den forhenvaerende ejer havde ikke overskud til hende. Gina er i dag 8 aar og ligesaa dejlig som Freja og Russia var. Freja blev hos os naesten 15 aar og tog af sted til de evige jagtmarker lige inden jul 2006. Derefter blev Gina og jeg enige om, at nu ville vi vaere paa tomandshaand et stykke tid, men det varede ikke laenge, saa begyndte jeg at kigge lidt paa alle de forfaerdelige hjemmesider med specielt herreloese jagthunde. Min veninde, der har en pointer fra Spanien, spurgte, om jeg ikke snart skulle have en til, og jeg svarede hende, at saa skulle det vaere saadan en stakkels trebenet een, som ingen vil have. "Saa ved jeg, hvilken du skal ha'", svarede hun og viste mig Luisa.

Luisa var blevet koert over og havde braekket hoften og begge bagben, og man vidste ikke rigtig, om man var noedt til at amputere det ene bagben. Tja, 5 dage efter, stod jeg i Lufthavnen i Frankfurt og ventede paa Luisa, der kom direkte fra Graekenland. Hun havde godt nok alle fire ben stadig, men stoettede maerkeligt paa det hoejre bagben. Dvs. Taeerne vendte bagud, og hun gik saa at sige paa knoerne, hvilket havde bevirket, at poten saa helt deformeret ud, da den var haevet og fuld af saar. Men ellers saa hun glad nok ud og hoppede rundt paa sine 3 1/2 ben og skaeve hofte.

Nu har hun snart vaeret hos os i naesten 4 uger, og hun er bare saa utrolig soed og nem - virkelig en berigelse. Allerede efter 2 uger lod jeg hende gaa loes (I skal ikke tro, at hun ikke kan loebe staerkt paa 3 1/2 ben...!), og hun lystrer godt. Gina og Luisa er heldigvis ogsaa glade for hinanden. Hver onsdag er Luisa til fysioterapi med akupunktur, og de andre dage massererer vi og laver forkellige oevelser for at faa loest lidt op for det forkroeblede ben. Senere skal hun have en skinne paa, der skal bevirke, at hun belaster benet i den korrekte holdning.

Hun er utrolig smal, da hun har mistet alle musklerne i bagkroppen . Frakturerne og de mange operationer gjorde, at hun ikke kunne roere sig i lang tid, og hun har lidt uendligt mange smerter, hvilket naturligvis ogsaa roevede hendes appetit fuldstaendig. Med saadan en sammenlappet hofte bliver man med sikkerhed ikke nogen "alderspraesident", men Gina og jeg goer vort allerbedste for, at Luisa skal faa det gode hundeliv, som burde vaere en selvfoelge for enhver hund, Den foerste ferietur staar ogsaa for doeren. Og hvor gaar turen hen? Naturligvis til Danmark, hvor hun skal moede resten af familien.

Mange hilsner fra München, Luisa, Gina og Lone.

PS. Foer i tiden sagde jeg ogsaa, hvorfor tage en hund fra de sydlige lande, naar der sidder saa mange hunde paa vore egne dyreinternater? Hvis man har set under hvilke forfaerdelig forhold og kvaler mange dyr "lever" i de sydlige og oesteuropaeiske lande, kan man ikke andet end sige, at det er vores pligt ikke at lukke oejnene og i det mindste stoette dem, der goer en indsats for at hjaelpe.

Se DET var en hilsen der varmede. Og der gik kun ganske få uger før vi atter hører fra Louisas familie. Louisa har for første gang gæstet Danmark. Og hvor ser hun dejlig ud.... gladere billeder skal man da vist lede længe efter - men døm selv:

 

Flot pige.

Ja, hvis hunde kan grine, så er der vist ingen tvivl om hvad det her er.......

Så nysgerrig og sød.

Hvor er det dejligt at der findes familie som Louisas, der er villige til at give en hund en chance, handicap og skavanker til trods, og hvor er det dejligt at vi fik lov til at kende denne fantastiske historie.

TILLYKKE LOUISA - MED DIN FAMILIE OG DIT NYE LIV!

 

Site MapContact UsOther PETA Sites